DommensDag

37 for vor Neutralitet, indtil en Trækvind blæser ham i Rendestenen.» «Bravo! Bravo!» «Nej, Danmark k a n ikke og v i l aldrig effek­ tivt kunne forsvare sin Neutralitet. Det burde være vort Held, vor Lykke! Hvor herlig frit og klart vilde vi nu have staaet, om vi ikke havde ejet en Soldat, et Gevær, en Kanon! Hvad vilde Tyskland eller England have kunnet bebrejde os, om vor Magtesløshed havde ligget for Dagen paa den eneste rette og anskuelige Maade! Det, at vi har en Skinhær og en Flaade af Navn, for­ andrer ikke vor Uformuenhed, forvrænger kun Billedet af den.» Taleren gjorde en Pavse for rigtigt at kunne hæve sig op paa det livlige Bifald omkring ham. «Danmark,» udraabte han, «burde i Morgen have vist Verden et lille fredeligt og enigt Folk, som lod hvem, der vilde, af de krigsførende Mag­ ter gøre Brug af dets Strømme og Vande, som handlede med hvem af dem, der vilde købe hos os, som lod sit Dannebrog vaje, ikke som det fra Himlen dalede Krigsbanner, men som det af Fol­ kets Vilje prægede Genferkors . . . » . Beundrende Hør! Hør! fulgtes af langvarigt Bifald. Taleren sænkede Stemmen til et mere re­ fererende Tonefald: «Efter at have erfaret, at vi agter at opretholde den strengeste Neutralitet, er

3r