DommensDag

33 han tilføjede ud over Bordet: «nu véd vi Resul­ tatet af Statsraadet . . . » Men da lød midt ude fra Forsamlingen Ar­ bejderførerens rullende Røst op imod Etatsraad- indens lidt spidse, klare Tale: «Undskyld, Frue, at jeg tillader mig at afbryde Dem . . .!» Etatsraadinden holdt øjeblikkelig op og glip­ pede uroligt med Øjnene ud imod Folketribunen; alle i Salen vendte spændte deres Blik imod ham; Journalisterne sad ved deres lange Bord med Pennene mod Papiret. Arbejderføreren slog ud med Haanden. Der blev en Tavshed, der paa én Gang ligesom sugede alle Lyde ind i sig. Saa lød det med en Røst, som om Manden vilde tale gennem Murene: «Mine Damer og Herrer! I Anledning af den forestaaende Krig mellem Tysk­ land og England har vor Regering for nogle Øje­ blikke siden givet Ordre til M o b ilis e r in g a f h e le H æ r en og F la a d en » . Han sagde de sidste Ord, som om han havde sagt: t il at sp ræ n g e h e le L a n d e t i L u f te n , og banede sig samtidigt Vej mellem Folk, der, efter et Øjebliks forbløffet Tavshed, snakkede op i Mun­ den paa hinanden, med en Larm, som om pludse­ lig en brølende Vesterhavsbølge var brudt ind over Forsamlingen. Endnu inden Arbejderføreren var naaet helt hen til Talerstolen, blev den fra den anden Side Dommens Dag. 3