DommensDag

16 Danskeren satte sig ned paa en af de mange tomme Bænke paa Gendarmenmarkt. Han følte sig urolig, hjemløs, træt. Folk hastede forbi ham, enkeltvis eller flere sammen . . . Det blev ham dog i Længden ikke muligt at sidde der alene. Efter en halv Times Forløb gav han sig atter til at vandre paa kryds og tværs igennem Gaderne Det var begyndt at skumre. Fra Meldestederne trak allerede de første civile Reservister mod Ka­ sernerne, førte af Distriktsunderofficerer. De gik i Geledder, med den naturlige m ili­ tære Holdning, som kun Tyskere ejer i den hele Verden. Der var over dem ikke nogen kunstig Oppustethed, som skulde bøde paa Manglen af Uniformer, endnu mindre en sløj eller halvgemyt­ lig Slentren; ganske af sig selv var de faldet ind igen i den militære Takt, som var gaaet dem i Blodet. Det var Soldater, disse Folk i Filthatte og civile Klæder, kun endnu uden Vaaben. De raabte ikke eller snakkede højt; Ansigterne var al­ vorlige, som deres, der allerede gaar i deres Dont. Danskeren fulgte efter saadan en Trop. Men da de naaede «Linden», lod han sig gribe af en af de stærke Folkestrømme, som drog op imod Slottet. Inden al videre Fremtrængen blev umulig, naaede han saa langt ind i Menneskemasserne, at