DommensDag

8 Automobilen rullede ind ad Krigsministeriets Port. Faa Minuter eftersad Ministeren i sit Det Arbejde, som laa foran ham, var egentlig kun taget frem, for at hans Tanker kunde blive optagne, inden den ventede Afgørelse forelaa. Men Generalen kunde ikke holde sin Opmærk somhed ved Papirerne. Han rejste sig og gik frem og tilbage paa Gulvet, standsede henne ved Vinduet og saå ud for sig,men uden at se hverken Himlen eller de solbeskinnede Hustage overfor ham; han saa kun ind i sig selv. Var han virkelig det samme Menneske, der for de mange Aar siden, i 1870, som tyveaarig Knægt ligefrem s p r a n g af Sted paa Mobiliserings­ ordren, beruset af Begejstring? Med et Overskud af Kraft og i den lykkeligste Bevidsthed om et An­ svar, som han var ganske sikker paa at kunne staa inde for. Uvejret havde dengang længe ligget i Luften, ligesom nu. Det havde været ved at fordele sig, ligesom nu for kun faa Dage siden. Indtil det uventet trak sammen igen og pludseligt d. 15. Juli 1870 slog ned med et Glimt og et Skrald, der vakte hele Tyskland til en uimodstaaelig Følelse af Vilje. Vilde det gentage sig denne Gang? Og han selv? Følte han ikke et Ansvar, der næsten havde

Kontor.