DetkjøbenhanskeAsylselskab_1905

16

Asylerne og- disses Børn. Han udtalte H aabet om, a t Formanden endnu i mange A ar maatte beklæde denne Stilling til Gavn og Æ re for Asylselskabet. — Til denne Udtalelse sluttede Forsam lingen sig ligeledes ved at rejse sig. — E fter derpaa a t have om talt og ta k k et for det gode Forhold og den gode Forstaaelse, der altid havde hersket mellem ham og .Repræsentant­ skabets Medlemmer, Asylernes Forstandere, Dame- foreninger og Læger, og sidst, men ikke mindst, mellem ham og Asylernes Forstanderinder, hvilket jo idag havde givet sig et synligt Udslag i den Maade, paa hvilken disse havde hædret Formanden og ham, som Dagens Jub ilarer, lovede han, saa- længe Helbred og K ræ fter slog til, a t vie disse til Asylselskabet. H an fremlagde derefter det nedenfor aftryk te Regnskab, der var godkjendt af Revisorerne, der ogsaa havde foretaget E ftersyn af de i hans Værge beroende Værdipapirer, ved hvilke A lt var befnndet i Orden. Revisorerne havde ogsaa overbevist sig om, a t den Beholdning, der ifølge det midlertidige Regnskab over Salget af Asylbygningen i Asylgade, skulde være tilstede, ogsaa var det. Generalforsam lingen gav derefter Decharge for Regnskabet. Kassereren kunde selvfølgeligt kun dele Glæden over den allerede af Formanden om talte Form ue­ forøgelse i de forløbne A ar, hvorved man var bleven sat i Stand til at indføre Forbedringer i Asylerne, til hvilke ogsaa maatte føjes, at B e sty rer­ indernes Løn var bleven forhøjet i de forløbne 25 A ar. Men denne var beskeden endnu og fordrede, med Nutidens P riser og Fordringer, megen Oekonomi fra Bestyrerindernes Side for at slaa til. Og Ud­ gifterne til Asylernes D rift steg ligeledes A ar for A ar. Han kunde derfor kun paa det varmeste