DetWærnskeInstitut_1814

23

var en Søndag — samledes D irek tø rerne med Fam ilier, Inspek­ tø re n , Læ re rinde rne og Læ reren , Sognepræsten, nogle and re indbud te Fam ilie r og næsten alle davæ rende og forhenvæ rende E lever, en Del af dem med Mænd eller B rødre, til en Fest paa Institu tet. I den ene Stue stod Stifterindens Buste »i en Løvhytte af Gran«, og der blev afsunget følgende Sang:

Vi p rise h ø jt den æ d le Sjæl, som fo r a t v irk e Gavn og H eld a f H im len sig lo d v a rm e ; som fo r a t lin d re Sorg og N ød og fo r a t ræ k k e m ang e B rød u d stra k te M ildheds A rme. P ris og T a k vi b rin g e glade, g iern e lad e Sangen ly d e; J u b e lh ø jtid T a k k en yde!

Af H ø jh ed en o p ru n d e t e r h v e rt Gode, som os M ennesker ly k salig g ø r i Livet. Se! Spire, B lad og B lom st og F ru g t og alt, h v a d d e r e r g od t og sm u k t, af H imm elen e r givet. D e rfo r H je rte t B lom ste r sa n k e r; S jæ lens T an k er, æ dle, from m e ogsaa h is t fra H im len komm e.

Derefter ho ld t Pasto r, nu Hofpræd ikan t, Dr. M un ter en hjertelig Mindetale om F ru W æ rn og bragte Md. Hagerup en Tak for hendes 25 Aars V irken ved Institu tet. E fter Talen sang m an følgende Vers:

B eskæ rm , o Gud! d et sk ø n n e T ræ , h v o ru n d e r B a rn e t fin d er Læ fo r S to rm e n e h istu d e! D et stan d e frisk t fra Slægt til Slægt, om givet a f D in V aretæ gt, og h e rlig F ru g t b ebud e! O, m ed dem , ved hv em d et fredes,

Ja, P ris og T ak vi b rin g e dig m ed rø rte H je rte r, ind erlig , dig, æ dle S tifterin d e a f d ette H jem fo r B ørn, h v is F o d p a a nøgen H ede tid lig stod. Vi h æ d re h ø jt d it M inde! Som d u h e r p a a disse S ted er T ak og H æ d er rig t sk al nyde: S aa d in Sjæ l sig h isse t fryde!

dem , som ledes, dem , som læ re, D in V elsignelse lad væ re!

Derefter blev der danset til Musik af en Lirekasse. Ved Spisningen blev de r sunget en Sang for Md. Hagerup, og Kl. 12 sluttede Festen. Md. Hagerup havde samme Dag modtaget følgende Skri­ velse fra D irek tionen : »En Række af 25 Aar er nu h en ru n d en , efter at det Wæ rnske Opdragelses- og Undervisnings Institu t begyndte sin gavnlige Virksomhed. Ved at tilbagekalde Mindet om den svundne Tid maatte E rind ringen især dvæle med taknemmelig E rkend tlighed ved Institu tets første Læ rerinde, hvis moderlige