DetWærnskeInstitut_1814

079720720

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3 7 . 5

Frederiksberg

D E T W Æ R N S K I N S T I T U T GENNEM HUNDREDE AAR

A F

V I LHE LM B A L S L E V

K Ø B E N H A V N M C M X I I I

DET WÆRNSKE INSTITUT

GENNEM HUNDREDE AAR

MARTHA WÆRN, føclt HASLEF. Efter M aleri fra 1804 a f Prof. C. A. L orentzen.

D E T W Æ R N S I N S T I T U T GENNEM HUNDREDE AAR

AF

V I L H E L M B A L S L E V

KØBENHAVN MCMXIII

K ø b e n h a v n s k o m m u n e b i b l i o t e k e r h o v e d b i b l i o t e k e t

0 9

. 3 7 5 "

T i / -

/

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) CLICHÉERNE FRA RERNH. M IDDELBO ES R EPRODUKTIONSANSTALT

D en 5te J a n u a r 1914 er et A arhund rede forløbet, siden » Det Wærnske Opdragelses- og Undervisnings Institut fo r fattige Pigebørn a f Borgerstanden «, eller ko rtere » Det Wærnske Insti­ tu t « begyndte sin V irksom hed , oprettet ifølge testam en tarisk Bestemmelse af den to Aar forud afdøde Geheimekonferensraad- inde M a rth a W æ rn , født H a s le f . Stiftelsens D irektion h a r derfor øn ske t, at der ved denne Lejlighed gives en ko rt Ud­ sigt over Det Wæ rnske Institu ts V irksomhed i dets første h u n ­ drede Aar, ledsaget af nogle Oplysninger 0 111 Stifterinden og hendes tidligere afdøde Ægtefælle og om de Mænd og Kvin­ der, som i den forløbne Tid h a r været kny ttet til Institutet. t af de smukkeste T ræk hos den Slægt, som levede hen- imod det 18de Aarhund redes Slutning, er uden Tvivl dens store Interesse for Ungdommens Opdragelse. Det er, som om Tiden havde faaet Øjet op for sin egen Overfladiskhed og Slægtens Forfald og derfor satte sit Haab til den komm ende Generation, til »Efterslægten«, som skulde opdrages paa en sundere Maade end Fæ d rene og paa Cirundlag af, hvad M enneskenaturen k ræ ­ ver. Tanke rne fra Rousseans »Émile« n a a r gennem Tyskland til D anm a rk og giver sig Udtryk i Forslag til Reformer af Undervisnings væsenets forskellige Grene. E fter Regeringsfor­ andringen 1784 nedsættes en Kommission for at forbedre den offentlige Undervisning. Kundskabstilegnelsen skulde gøres for­ nøjelig og naturlig, og der skulde lægges Vægt paa legemlig Ud­ dannelse og Haandgerning. Den ny Skoleplan for København fra 1799 kræver, at Børnene skal oplæres i »saadan Kundskab,

7 9 8 2 5

6

der er nødvendig og gavnlig for Mennesket og Borgeren i A lm indelighed, og undervises i saadan t A rbejde, hvorved de i Mangel af andet Næ ringsarbejde kunn e tjene deres Under­ ho ld eller nyttigen beskæftiges i ledige Timer«. F o r Fo lke­ skolens Vedkommende kom det endelige Resultat af Komm is­ sionens Arbejde først i det følgende A a rhund rede i Skikkelse af Skoleloven af 1814. Ogsaa det private In itiativ va r v irk ­ som t og gav sig bl. a. Udslag i Oprettelsen af Efterslægtssel­ skabets Skole, de to Borgerdydskoler og Det søsterlige Vel­ gørenheds Selskabs Skole. Som en F rug t af de samme T an ­ ke r kan m an ogsaa betragte Det W æ rnske Institut.

INSTITUTETS STIFTERINDE OG HENDES SLÆGT.

M a r t h a W æ rn , født H a s le f , er født den 22. April 1741 som yngste Datter af den rige Købmand i K ristiania P o u l H a s le f , der døde 1781, og hans første Hustru , Anna B run , der døde allerede 1741. Hvem Pou l Haslefs F ad e r var, er ikke oplyst*)- Han selv fødtes i Jy lland 1706. In te ressan t er det, at han , ligesom senere hans Datter, op traad te offentlig som Velgører, idet han ved Gavebrev af 24. Ju li 1778 skænkede K ristiania Opfostrings­ eller W aisenhus 10,000 Rdlr. Hans Hustru , Anna B run , var Datter af Bogbinder i K ristiania, F rederik B run , der v a r født i Amsterdam . Efter hendes Død ægtede Poul Haslef A nna C athrine C lausdatter W iel , der døde den 9. November 1770. Dette Ægteskab va r barn løst. Pou l Haslefs eneste Børn var derfor de to Døtre af første Ægteskab, A nna M arie og M artha , der begge blev gift med M orten W ærn . M o rte n W æ rn fødtes den 19. Marts 1728 i Frederikshald . Hans Slægt stamm e r fra Jy lland , idet hans Oldefader, Mads Rasmussen W æ rn , død 1663, boede i Aarhus. Dennes Søn, M o rte n Madsøn W æ rn , død 1711, var Vejer og Maaler i Aarhus. Her fødtes c. 1690 P e t t e r M o rten s sø n W æ rn , der 1714 blev Borger i F rederiksha ld og døde h e r 1734. F ra en Bro­ der til ham nedstamm er en kend t svensk Slægt, som er adlet. P. M. W æ rn va r gift m ed C h r is tin e C o l b j ø r n s d a tt e r , født 1693, der var Søster til de to kend te Brødre, P e d e r og Hans G o lb jø rn s en og Halvsøster til Anna C o lb jø r n s d a tte r . Af hans 6 Børn va r den fjerde Sønnen M o rte n W æ rn . Denne sendtes i Aaret 1754 for offentlig Regning udenlands for at

*) En stor Del af nedenstaaende biografiske Oplysninger er tilveje­ bragt af D a n s k g e n e a l o g i s k I n s t it u t .

8

studere G lasfabrikation . Paa denne Rejse kom han i Eng­ land i Besiddelse af Oplysninger, som det va r fo rbud t at røbe, og lige før ban skulde rejse hjem , blev han arreste ret og sat i Newgate Fængsel. Ved Hjælp af F redsdomm eren , som senere blev afsat derfor, kom han im id lertid ko rt efter ud og hjem til Norge. F o r sit farefulde Arbejde belønnedes h an med Em bedet som P rov ian tfo rvalter i F rederik sstad med Tilladelse til at lade

M orten W æ rn . Efter Maleri.

Em bedet bestyre af en anden. I 1768 blev han By- og Raad- stueskriver i Kristiania, fra hvilket Em bede h an tog sin Afsked 1776, tildels paa G rund af Døvhed; h an fik Titelen General­ krigskomm issæ r. Til K ristiania Fattighus h a r han ved en Lej­ lighed skænket 200 Bdl. I Aaret 1767 havde h an ægtet Poul Haslefs ældste Datter A nna M arie , som døde i F eb ru a r 1771 efter fire Aars barn løst Ægteskab. Den 17. November samme Aar ægtede han hendes Søster M artha ; ogsaa dette Ægteskab var barn løst. Efter sin Svigerfaders Død 1781 drog h an med sin Hustru til København, og h e r døde h an den 21. F eb ru a r 1796. I 1788 havde Ægtefællerne, der synes at have levet meget lykkeligt samm en , op rettet et gensidigt Testamente, hvorefter

9

den længstlevende skulde være den andens Universalarving. E fter sin Ægtefælles Død opnaaede M artha W æ rn facultas testandi, saa at h u n havde Ret til at disponere over alle sine E jendele, som h u n vilde. Derefter affattede hun til forskellige Tider Gavebreve, hvorved hun fordelte sin store Fo rm ue væ­ sentlig til forskellige velgørende Fo rm aal. Den største Del bestem te h u n for den Institu tion , som skulde hære hendes Navn, og som hun uden Tvivl h a r skænket mange Overvej­ elser og kærlige T ank e r i sine sidste Leveaar. At hun h a r væ ret en baade dygtig og ædel Kvinde, viser hendes Udkast til Institu tionens Funda ts og hendes and re Gavebreve; og dette Ind tryk bekræftes af det myndige og kloge Udtryk i det Po rtræ t­ m aleri af hende, der findes paa Institu tet, og som er malet af Professor C. A. Loren tzen i Aaret 1804, da h u n var 63 Aar gammel. En udmæ rket Hjælp til Udarbejdelsen af sine testa­ m en tariske Bestemmelser h a r hun sikkert haft i sin Lavværge, E ta tsraad og Postd irek tø r P eter A ndreas R osenvinge K olderup (Aar 1811 adlet unde r Navnet K olderup R osenvinge ), der var hendes L andsm and og betroede Ven. Rimeligvis h a r han ogsaa sin Del i hendes sidste store Gave paa 30,000 Rdl. Cour. til K ristiania Landkadetakadem i. Denne Gave stod i Fo rb in ­ delse med hendes Udnævnelse til Geheimekonferensraadinde m ed Rang i første Klasse. Som Tak for denne Udmærkelse sendte h u n Kong F rederik den Sjette nedenstaaende Brev, der giver Meddelelse ogsaa om hendes and re Gaver til offentlige Fo rm aal. Allernaadigste Konge! Af Hr. G eneralm ajor Hax thausen er jeg bleven under­ rettet om den særdeles kongelige Naade, Deres Majestæt aller- naadigst h a r fo rund t mig ved at tillægge mig Rang og Navn med Damer af Nr. 13 i første Klasse. Idet jeg herved i dybeste Underdanighed bevidner Deres Majestæt m in Tak for et saa udmæ rket Bevis paa Deres Maje­ stæts Naade, tillader jeg mig herved underdan igst at forsikre, 1. At jeg ved m it Hoved Testamente af 12. December 1800 h a r bestem t en betydelig Kapital til Oprettelsen af et Op­ dragelses- og Undervisnings Institut for Pigebørn af Bor­ ger Standen fra 16 til 32 Elever, for i Tiden at danne dem til duelige Husmodre og at forskaffe Kost, Logis,

10

Klæder og Undervisning i alle de V idenskaber, der for­ dres af et vel op læ rt F ru en timm e r i Husholdningsvæsenet. 2. Til Almindeligt Hospital h a r jeg legeret 2000 Rdl. 3. Til Nicolaj Sogns A rbejdshus 1000 Rdl. 4. Til Herlufsholm Skole 4000 Rdl. og til St. Hans Hospital 3000 Rdl. F o rud en fo ranførte Legata til det offentlige h a r jeg end ­ videre idag i Overværelse af m in Laugværge E ta tsraad Rosen­ vinge Kolderup tilføjet m it Testam en te følgende: »I den faste Overbevisning, at det no rske Landkadet Korps i Christian ia vedbliver fremdeles, som hidtil, at danne duelige og udmæ rkede Mænd til Statens m ilitaire Tjeneste, testam en terer jeg herved bemeldte Korps den Summa Tredive Tusinde Daler dansk Couran t, som af m ine executores testa- menti efter m in Død skal udbetates til Hans Majestæt Kon­ gen. Anvendelsen deraf til Corpsets Gavn beder jeg a lle rund e r­ danigst, at Hans Majestæt selv i sin Tid vilde behage aller- naadigst at bestemme.« Mit svage Helbred tillader mig ikke personlig at over­ bringe Deres Majestæt m in allerunderdan igste Tak for den mig vederfarede Naade. Jeg h a r derfor anm odet m in Laug­ værge at overbringe dette Rrev direkte til Deres Majestæt. Gud beskæ rme Dem og Deres D ronn ing! Dette er m it oprig­ tige Ønske.

lijø b e n h a v n , d en 7. J a n u a r 1 8 1 0 .

A llerunderdan igst

M ar th a H a s l e f E nke af Wærn.

Som Rrevet viser, va r F ru W æ rn dengang svag, og denne Svagelighed h a r sikkert varet, til hun døde to Aar efter, den 27. J a n u a r 1812, om tren t 71 Aar gammel.

11

FRU WÆRNS TESTAMENTE. Samme Dag, F ru W æ rn døde, ind fand t Skifteretten sig i hendes Hjem , Kongens Nytorv Nr. 2, efter Begæring af hen ­ des Lavværge, E ta tsraad P. A. K olderup R osenvinge . Til­ stede v a r som Execu to re r denne og Konferensraad, Depu­ teret i det danske Kancelli P eter J ohan M onrad , ligeledes en L and sm and af F ru Wæ rn . Der fandtes bl. a. en Pakke med Udskrift »Testamentet efter m in Død«. Dette indeho ld t først en P lan for »Det Wæ rnske Institut«, dernæ st et Gavebrev af samme Dato (12. December 1800), hvorved F ru Wæ rn testa­ m en terede det meste af sin Fo rm ue til dette; desuden Gave­ breve til de In stitu tione r o. s. v., som er nævn t i det foran anførte Brev, og til forskellige p rivate: Slægtninge, Tyende og andre. Tillige fandtes det gensidige Testamente mellem hende og hendes Mand og hendes facultas testandi. Foreløbig for­ segledes, hvad der fandtes af Værdi, og først efter F ru Wæ rns Begravelse den 5. F eb ru a r begyndte Boets Behandling. F ru W æ rn begravedes ved Siden af sin Ægtefælle paa Assistents K irkegaard (op ad Muren mod Nørrebrogade), hvo r hun efter Morten Wæ rns Død havde rejst det smukke af Billed­ huggeren J ohs . W iedewelt udførte Monument, som den Dag i Dag er et af denne Iiirkegaards skønneste Gravm inder. Hen­ des Lavværge E tatsraad Kolderup Rosenvinge satte paa det en Indsk rift til Minde om hende. Boets Behandling blev meget langvarig, navnlig paa G rund af den alm indelige finansielle Misere, som fremkaldte Stats­ banke ro tten og Fo ro rdn ingen a f 5. Ja n u a r 1813. Nogle af Deb itorerne va r ikke i Stand til at betale, hvad de skyldte, og først efter langvarige Processer kunde Boet sluttes 1820. Da va r In stitu tet forlængst oprettet og havde virket i om tren t seks Aar. Allerede den 8 . J an u a r 1813 hlev der givet kongelig Konfirmation paa Fundatsen , som stadig er Rettesnor for Virk­ somheden , naturligvis med saadanne Modifikationer, som Ti­ dens Udvikling nødvendig fører med sig. (Fundatsen findes gengivet som Bilag 1).

12

Det Wærnske Gravmæle paa Assistents K irkegaard*). Efter Fotografi fra 1913.

*) Paa den ovale Plade til venstre (for Tilskueren) staar: M o r te n W æ rn , General Krigs Komm issæ re, fød paa Frederich shald i Norge d. XIX Marttii MDCCXXVIII, gift i Christiania med M a r th a H a s­ l e f d. XXVII Novemb. MDCCLXXI, død i København d. XXI Februarii MDCCLXXXXVI. Tjente Staten nidkier og med redelige Hensigter, og hans Fasthed i Beslutninger vare grundede paa hans Overbevisning. Paa Pladen til højre: Her under hviler M a r th a W æ rn født H a s le f , Geheime Konferenceraad- inde, fød den XXII April MDCCXXXXI, død den XXVII Januarii MDCCCXII. Hun var oprigtig og sandrue. Hun stiftede et for Efterslægten velgiø- rende Institut, og var sin Konge hengiven og taknemmelig. Til E rindring sat af Kolderup Rosenvinge. Under de to Figurer (»Vindskibelighed« og » Aarvaagenhed«): Den afdøde vovede sit Liv og tabte meget a f sin Formue for at ophjelpe nogle af Norges Fabriquer og hans tilfredsstillende Belønning var hans Medborgeres Gavn.

13

INST1TUTETS HISTORIE. Om Det Wærnske Instituts Liv gennem de hundrede Aar er Efterretningerne forsaavidt rigelige, som der foreligger Di­ rektionsprotokoller fra hele den forløbne Tid, indeholdende alle vigtige Afgørelser. Desuden er der fra den største Del af Tiden

E ta tsra a d , P o std ire k tø r P. A. K olderup R osenvinge . Efter Maleri.

opbevaret næsten alle Skrivelser mellem Direktionen, Inspek­ tører og Forstanderinder om Institutets Sager og en Del Kor­ respondance med Forældre og Værger. Endelig foreligger der Regnskaber for hele Tiden. Naar alligevel de hundrede Aars Historie ikke synes meget indholdsrig, ligger det i Sagens Natur. En Opdragelsesanstalt for en Flok Pigebørn, hvis Antal til Tider var under 10 og først i de allerseneste Aar naaede 20 eller 21 foruden nogle betalende Elever, vil jo — just naar den

14

ledes paa rette Maade — leve sit stille Liv, rigt paa Oplevel­ ser og Værd for den Ungdom , som fand t sit Hjem der, rigt ogsaa paa samvittighedsfuldt Arbejde og personlig Opofrelse af dem, som der lagde deres Livs Gerning, men med forholdsvis faa Begivenheder af megen In teresse for andre. E n Lykke for det W æ rnske Institu t h a r det været, at det til D irek tø rer i hele sin Levetid h a r haft alvorlige og n idkæ re Mænd, som h a r om fattet dets V irksomhed med sto r Interesse, og som h a r sat et betydeligt Arbejde ind paa at føre det frem i Stifterindens Aand og paa at skærme det mod de F a re r, der tiere Gange h a r tru e t det paa G rund af økonom iske Vanskeligheder. De to første D irek tø rer v a r ifølge F ru W æ rns Testamente de samme som Ek seku to re rné i hendes Bo, E tatsraad P. A. K olderup B osenvinge og Konferensraad P. J. M onrad , og de tog straks med stor Iver fat paa at udføre Stifterindens Vilje med Hensyn til den paatænk te Opdragelsesanstalt. Som Vej­ ledning med Hensyn til Arbejdet med Bø rnene skrev E tats­ raad Kolderup Bosenvinge et udførligt Udkast til en Opdra­ gelses- og Undervisningsplan, der beh and le r baade den fysiske og den m oralske Opdragelse, og som for Undervisningens Ved­ komm ende tænker sig at inddele E leverne i to Hold, nemlig »de til Opdragerinder og de til Husbesty rerinder bestemte«, som skal have en ret forskellig Undervisning. De første, hvortil de bø r vælges, »der have et svagere Legeme, m en en stæ rkere Sjæl«, skal bl. a. have en grundig Undervisning i fremmede Sprog, medens de sidste he ra f kun skal lære det nødtørftigste, m en uddannes grundigt i alt, hvad der hø re r til Husholdning. At en saadan Deling vilde være up rak tisk , h a r han rimeligvis selv indset, og de økonom iske F o rho ld g jo rde, at de r ikke kunde blive Tale om noget saadant. Det første, der m aatte gøres, va r at finde en E jendom , som egnede sig til Hjem for den ny Stiftelse. F ru W æ rn havde ejet et »Lyststed«, kaldet »Sommerroe« i Frederiksberg Allé. Dette v a r im id lertid for lille og vilde kræve for megen Om- og Tilbygning for at kunn e bruges. Derfor solgtes det for 69 200 Rdl. Cour. og i Stedet for købtes for 80000 Bdl. afdøde Silke- og K lædekræmmer Bøttgers E jendom i F rede ­ riksberg Allégade Nr. 11 (nuvæ rende Nr. 6 ) med tilhø rende Jo rder, 16 Tdr. Land . E jendomm en bestod af en stor toetages Forbygning og en Bagbygning i Villastil, hvilke begge findes endnu . Mellem For- og Bagbygningen va r en Gaardsplads

15

med lave Sidebygninger, som brugtes til Vognport, Stald, Bolig for Karlen m. m. Bagved laa en stor Have, som va r delt i en »Frugthave« og en »Husholdningshave«, og ud imod Allé­ gade va r foran Forbygn ingen to m ind re Fo rhaver, en paa hver Side af Indkørselen . Institutets Lokaler var paa første Sal, hvo rim od Stuelejligheden og Bagbygningen udlejedes. Der købtes det nødvendige Udstyr, hvo rib land t en Arbejds­ vogn og to Heste, da det var Meningen at drive Jo rden selv. En Inspek tø r, C hristian S ørensen , blev antaget som Opsyns-

Institutets første Hjem i Allégade. Efter Fotografi fra 1913.

m and og Begnskabsfører ved E jendomm en , og ligeledes an ­ sattes to Læ re rinde r, hvo ra f den ene, Jom fru P etronelle B endz , skulde forestaa Husho ldn ingen og Elevernes Undervis­ ning i Husgerning, den anden , Madam S ofie F rederikke H agerup , skulde lede Undervisningen i Haandgern ing og have Tilsyn m ed Børnenes Tøj m. m. En udførlig Instruks gav Begler i det enkelte for Inspek tø ren og Læ rerinderne. Som Læ re r i de and re Fag antoges cand. theol. H. W. F loor , der var Læ rer ved Frederiksberg Sogneskole og Degn ved Frederiksberg Kirke. E fter forudgaaet Bekendtgørelse antoges de 12 første Elever, og alt var nu saa vidt i Orden, at Insti­ tutets V irksomhed kunde begynde. Den 5. J an u a r 1814 mødte

16

Børnene, og Dagen efter begyndte Underv isn ingen ; det hele er vistnok foregaaet uden nogen Højtidelighed. Af de optagne Børn mødte kun 10; for den enes Vedkommende va r Ansøg­ ningen taget tilbage; den anden kom senere. Det daglige Liv i det nystiftede H jem gik naturligvis roligt og ensformigt. Hverdagene va r Arbejdsdage for store og smaa. Om Søndagen fulgte en af Læ re rinde rne ofte med nogle af E leverne til F rederiksbe rg Kirke, og de fleste af Bø rnene til­ bragte den Gang som senere mange Søndage i deres Hj em eller hos and re Slægtninge. F rederiksberg va r jo i Aarhun- dredets Begyndelse en lille By i ret stor Afstand fra Køben­ havn ; i F rederiksberg Allé laa kun nogle faa Huse, alle paa hø jre Side, n a a r m an kom fra Byen; Gamle Kongevej var ogsaa ganske landlig. N aa r de r skulde købes ind til Huset, m aatte det ske paa Vesterbro eller i Byen, og to Gange om Ugen — Onsdag og Lørdag — kø rte Pigen ind for at gøre Indkøb . E n alm indelig Arbejdsdag h a r i Institu tets første Aar om tren t formet sig saaledes: E leverne stod op Kl. 6 ; de æld­ ste red te selv deres Senge og h jalp med at klæde de yngste paa. Derefter gik de Elever, hvis T u r det var, straks i Køk­ kenet for at skumm e Mælk og smøre Mad til Folkene. Saa spistes Morgenmad Ivl. 8 , Sm ø rreb rød med kogt Mælk og Vand, og de af de ældste, som tog Del i Husho ldn ingen , gik igen i Køk­ kenet; isæ r var deres Hjælp nødvendig Onsdag og Lørdag, n aa r Pigen va r i Byen. N aa r der va r Vadsk, deltog to af E leverne fra Kl. 6 til 2. De, som ikke gik i Huset, havde Form iddagen optaget a f forskelligt H aandarbejde, d e rund e r Tegning. E fter Fundatsen , som ogsaa efter Tidens Krav, lagdes der særlig Vægt paa Haandgern ing og huslig Syssel og ikke saa meget paa de boglige Fag. Disses Tid faldt om Efterm iddagen. Kl. 2 (i Begyndelsen Kl. 1) spistes der til Middag, og Børnene havde fri til Kl. 4. T iden fra 4 til 6 (senere 7) brugtes saa til de alm indelige Skolefag, i de første Aar dog kun de fem Dage, ikke Lørdag. F ra Kl. 6 læstes Lek tier til den føl­ gende Dag, og Kl. 8 spistes Aftensmad, Sm ø rreb rød og 0 1 , hvorefter Børnene gik tidlig til Ro. I Huset m aatte Børnene tage Del i alt forefaldende; af de huslige A rbejder, som F un ­ datsen nævner, synes Brygning dog ikke at have fundet Sted. Haandgerningen omfattede Strikning, Syning, Spinden, B roderi °§ regning. En Del Tid gik naturligvis da som senere til Reparation af Garderoben , og de ældste Piger syede selv deres

s '

17

Kjoler. Arbejdet om Aftenen foregik ved Lys; først 1834 ind ­ førtes O lielamper; da de prøvedes, m en te tiere E lever, at de lyste for stæ rk t og skar i Øjnene. De Skolefag, som Læ reren underv iste i, v a r Religion, Skrivning, Modersmaalet, Regning, H istorie, Geografi og Tysk. Desuden stod der i Læ rerens Instruks, at han uden for den egentlige Skoletid skulde give de ældste Rø rn »Kundskab om fremmede Ords rette Udtale og Rogstavering, saavidt de bruges i det danske Sprog«, og h e r­ til anbefaledes nogen Undervisning i F ransk . Denne varede ved til 1840, da den opgaves, fordi Resu ltaterne va r for smaa, hvad der ikke kan undre. Sang indførtes først 1842. F ra Aarene mellem 1824 og 1840 haves forskellige om tren t ens­ lydende T im ep laner, de r viser, at E leverne va r delt i to Hold unde r samme Læ re r og underv istes henho ldsv is 11 og 12 Ef­ term iddagstim er om Ugen, saaledes at det ene Hold havde skriftlige A rbejder i de T imer, hvo r det andet Hold havde m u n d t­ lige Fag. Yngste Hold havde 2 T im er Religion, 4 T im er Skriv­ ning, 1 Time Retskrivning, 1 Time Tavleregning, 1 Time Geo­ grafi og dansk Læsning og 2 T im er Tysk. Æ ldste Hold havde 2 T im er Religion, 3 T im e r Skrivning, 2 T im e r Udarbejdelse i Modersmaalet, 1 T ime Tavleregning, 1 Time Historie og Geo­ grafi, i Time Salme eller dansk Poesi udenad og 2 \ T imer Tysk. Danskunderv isn ingen synes i mange Aar at have været drevet uden særlige Læsebøger, kun m ed en lille G ramm atik ; 1833 indførtes Molbechs prosaiske og Krossings poetiske Læse­ bog. Stilene va r tildels Diktat efter Oversættelser af de tyske og franske Læsebøger. Paa F ru Wæ rns Fødselsdag, den 22. April, holdtes en offentlig Eksam en , hvortil bl. a. indbødes Restyrelsen for det søsterlige Velgørenheds Selskabs Skole, og de K arak terer, som D irektionen gav, blev slaaet op i Klassen. Det første Aar m aatte Eksam en dog falde bort, fordi der va r arbejdet for kort lid . Aaret efter, 1815, holdtes den første Eksam en , ved hvil­ ken Lejlighed D irektionen havde anm odet Hr. F loo r om at holde en passende Tale. D irektionens M ed lemm e r. var ikke blot tilstede ved Eksam en , men synes at have ind fundet sig jævnlig trods den lange Vej og at have fulgt Arbejdet med stor Interesse. Hvad der fra først af hæmm ede V irksomheden meget, va r de trykkende økonom iske Fo rho ld , der væsentlig var en Følge af de Pengevanskeligheder, som hele Landet led under.

18

Den Sum, som In stitu tet kom til at raade over, blev paa G rund af Pengeforandringen og Fo ro rdn ingen af 5. J a n u a r 1813 m ind re end beregnet, og det faldt meget vanskeligt at faa ud laan te Penge tilbage, saa at der m aatte føres langvarige Processer. Dertil kom for Institu tets Vedkommende særlige F o rho ld . Allerede efter et Aars Fo rløb va r D irektionen paa det rene med, at Driften af Jo rd en v a r alt for dyr, og m an besluttede derfor at bortforpagte den. Dog beholdtes Heste og Vogn for Københavnstu renes Skyld; m en fra 1829 lod man Kørselen besørge af and re og gav Fo rstand e rind e rn e en E r­ statn ing for deres tidligere fri Kørsler til Byen. I 1821 bort- forpagtedes den store Have, saa at Institu tet kun raadede over de smaa Fo rhaver. Allerede 1817 og atter 1820 m aatte D irek­ tionen med Sorg afslaa en Ansøgning om forhøjet Gage fra Inspek tø ren og Læ re rinde rne , som klagede over, at deres »Fi­ nansers Fo rfatn ing va r heel maadelig«. Og da i 1818 de første tre E lever konfirmeredes, besluttede D irektionen, fo rinden de ledige P ladser besattes, »at tage Stiftelsens økonom iske F o r­ fatning, der ved Pengevæsenets Fo rand ring havde lidt betyde­ ligt, und e r næ rm ere Overvejelse«. F o r at opnaa forøgede Ind ­ tægter besluttede m an i 1818 at optage betalende Elever, og der kom ogsaa sn a rt et P a r, bl. a. Ju liane E lisabeth W æ rn fra Kristiania, en Slægtning af Morten Wæ rn , saavidt m an kan se den eneste norske Pige, der h a r boet paa Institu tet, n a a r undtages en Elev, som havde levet i K ristiania ind til Aaret før sin Optagelse. Det følger af sig selv, at den overordentlige Sparsomm e­ lighed og Nøjsomhed. som prægede de fleste Hjem i disse Aar, ogsaa gennem førtes paa Det W æ rnske Institu t, og D irek­ tionen vaagede nøje over, at den strengeste Økonom i iagttoges. I 1824 tilskrev den Jom fru Bendz, at hun ifølge Begnskaberne havde køb t Oksekød for 10 Skilling Pundet, m en at hun ikke m aatte give m ere end den alm indelige Takst, som va r 9 Skil­ ling. Dersom Slagter Petersen ikke vil sælge til den Pris, giver D irek tionen Anvisning paa Slagter Kalkau, som er villig dertil, og vedbliver Jom fru Bendz at give m ere, m aa det være for hendes egen Begning. Under disse Om stændigheder var det med særlig stor Glæde, at D irektionen i 1822 fra Ekseku to re rne i den 1813 afdøde kend te Handels- og F inan sm and , Hofraad D avid A msel M eyers B o fik Meddelelse om, at der af Boets Midler var til-

19

staaet Institu tet 7000 Rdl., hvo ra f en Del skulde anvendes til en aarlig Præm ie til en Elev, »som i enhver Henseende ud ­ mæ rkede sig«. Dette Legat, den største Gave, som DetWæ rn - ske Institu t h a r modtaget, siden det oprettedes, h a r i Aarenes Løb været af meget stor Værdi for det. Summen holdes sta­ dig for sig i Regnskabet under Navn af »Hofraad Meyers Le­ gat«, og den Sum , 100 K roner, som aarlig uddeles, h a r for Modtagerne været en stor Glæde og Opmuntring. Hvis Mod- tagerinden senere gifter sig, faar hun de opsam lede Penge m ed Ren ter som Hjælp til Udstyr. I m odsat Fald faar hun Ren terne, saa længe h u n lever, og Summen falder ved hendes Død tilbage til Stiftelsen. T rods dette Legat vedblev de økonom iske Fo rho ld at være trange, og det m aa ikke have været opm un trende at føre In- stitutets Regnskab. Dette g jorde E ta tsraad Kolderup Rosen­ vinge fra V irksomhedens Regyndelse til sidst i 1819, da Roets Afslutning va r nær. Da antoges Postsekretæ r L udvig R eimer som Kasserer og Bogholder, og Aaret efter, 1821, ved Inspek ­ tø r Sørensens Død, forenedes denne Stilling med Inspek tø r­ stillingen og h a r været det siden. E ta tsraad Kolderup Rosenvinge, Institutets første D irektør og den M and, de r som F ru Wæ rns Lavværge og Ven maa antages at have haft en væsentlig Andel i Planlæggelsen af Institu tet, døde den 18. August 1824. Han havde af F ru W æ rn som Tegn paa særlig Tillid faaet Lov til selv at vælge sin E fterm and , medens ellers den længstlevende vælger den ny D irek tør, og han havde — uden Tvivl efter Aftale med F ru W æ rn — dertil valgt sin Søn, den kendte Retshistoriker, P ro ­ fessor Dr. ju r., senere Konferensraad, J anus L auritz A ndreas K olderup R osenvinge , der altsaa nu kom til at staa ved Kon­ ferensraad Monrads Side. E t Aars Tid efter, i J a n u a r 1826, meddelte Inspek tø ren , at der var en Underbalance paa Regnskabet paa ca. 1400 Rdl. Sølv i eet Aar, og at der ikke va r Udsigt til, at en lignende Underbalance foreløbig kunde undgaas. G runden va r »dels Tab ved Debitorer, dels Misforholdet mellem Varepriserne og Pengenes lave Kurs«. D irektionen besluttede derfor at søge at dække Underskudet ved forskellige ekstrao rd inæ re F o r­ anstaltn inger. Fø rst gav D irek tø rerne selv foreløbig Afkald paa det halve af deres Gage, saaledes at denne Sum blev staa- ende som en Gæld, der siden und e r bed re Fo rho ld kunde af­ 2 *

betales. (Dette skete 1836 efter Kon ferensraad M onrads Død, idet dog baade han s E nk e og Professor Ko lderup Rosenvinge nøjedes med at faa en Del af deres Tilgodehavende). Der­ næst nedsattes Husho ldn ingsudg ifterne med i ; der skulde om V interen undervises i Spisestuen for at spare paa Brændsel, K on firm ationsudsty ret indsk rænkedes o. s. v. Det v a r endelig- alvorlig paa Tale at sælge Jo rden , og en Auktion va r beslu t­ tet; m en Salget fraraadedes af Am tsforvalteren og opgaves.

Prof. Dr. jur. J. L. A. K o ld e ru p R o sen v in g e. Efter Maleri af C. A. Jensen.

De tru fne Fo ransta ltn inge r tilvejebragte im id lertid en Balance, saa at der i flere Aar ikke klages i P ro toko llen over de øko ­ nom iske Fo rho ld , selv om disse dog langtfra va r gode. Derimod kom i disse Aar en anden og ganske mærkelig Sag til at beskæftige D irek tionen og formodentlig især dennes ju rid iske Medlem. Allerede 1820 va r der fra Norge komm et en Forespørgsel gennem den danske Regering om, hvilke F o r­ dringer den norske Stat eller norske Undersaatter m aatte have i F ru W æ rns Bo. D irek tionen svarede den 7 . April 1820, at det syntes uden lor al Tvivl, at der ikke kunde tilkomm e Norge

21

andet (ud over de 30,000 Rdl. til L andkadetakadem iet og nogle Summer, der var testam en teret til private), end at Bø rn af Borgere i K ristian ia og af afdøde norske Em bedsmænd ogsaa efter Norges Adskillelse fra D anm a rk kunde optages som E lever efter Ansøgning til D irek tionen , dersom denne fandt dem værdige dertil. F ru W æ rns Testam en te, Institu tets F u n ­ dats og and re Pap ire r, der vedkom Spørgsmaalet, stilledes til * den no rske Regerings Raadighed, og foreløbig hø rte m an ikke m ere til Sagen. Men otte Aar senere, 1828, overraskedes D irek tionen ved, at den no rske Regering gennem det danske Kancelli g jo rde Fo rd ring paa Halvdelen af Institu tets Fo rm ue for Norge. Denne Fo rd ring tilbagevistes paa det bestem teste i en Skrivelse, som uden Tvivl skyldes P rofessor Kolderup Rosenvinge. (Skrivelsen er meddelt som Bilag 2 .) Dermed v a r denne Sag ude af Verden, og i »Christiania Intelligentssedler« for 28. Oktober 1828 bekend tgør Kristiania M agistrat, at den giver Oplysning om ledige P ladser i det Wæ rnske In stitu t i København. E fter at dette Angreb paa Institu tets Bestaaen var afvær­ get, fortsatte det sit stille Fiv uden særlig mærkelige Begiven­ heder. Der va r stadig kun een Læ rer. Hr. F loo r va r død 1824, og efter ham kom saa — oftest med kun et P a r Aars V irksomhed — forskellige tlieologiske Kandidater, der i det hele synes at have om fattet deres Gerning med Interesse. At Børnene med saa faa T im e r og und e r stadigt Læ rerskifte dog ikke kunde bringes vidt, e r en Selvfølge. Aarene 1833 og 1834 fik Betydning for Institu tet ved flere Dødsfald. Jom fru Bendz, der var Husbestyrerinde og Læ re r­ inde i Husholdning, døde 1833, og da Md. Hagerup ønskede hen ­ des Plads, blev Stillingen som H aandarbejdslæ rerinde ledig og besattes med Md. Hagerups Datter, Jom fru F rederikke S ofie H agerup , der var en af Institutets første F lever. H un blev dog kun i to Aar, da hun i 1835 giftede sig med den senere E ta tsraad og Komm iteret i Generaltoldkollegiet M. C. Raffenberg. Hun efterfulgtes af sin Svigerinde Jom fru M arie H edevig R af - fei N berg , ligeledes en Elev af Institutet. Denne virkede dog ogsaa kun i faa Aar, idet hun i 1840 ægtede Institu tets In ­ spek tør B. C. G rønberg , de r var fulgt efter Postsekretæ r Rei­ mer, som døde 1833, samme Aar som Jom fru Bendz. Grøn­ berg, der var Postkasserer og senere blev E tatsraad , kom i sin lange V irksomhed som Inspek tø r fra 1833 til 1864 til at

22

udfolde eil rig og for Institu tet meget gavnlig V irksomhed. Han fo rband t med stor Samvittighedsfuldhed en betydelig adm in istrativ Dygtighed og en levende Interesse for Institu tet, baade for de økonom iske F o rho ld og for Undervisningen — en Interesse, som uden Tvivl vand t i Styrke ved hans Ægte­ skab med en fo rhenvæ rende Elev og Læ rerinde ved Institutet. Da han en stor Del af den Tid, h an va r Inspek tø r, boede til Leje i Institu tets F o rh u s , kunde han daglig have Øje med V irksomheden, og han fulgte alle dets E lever m ed stor In te r­ esse, ogsaa efter at de forlængst havde forladt Hjemmet. Grøn-

Etatsraad B. C. G rønberg .

berg havde i flere Aar været Læ re r og va r Fo rfa tte r af en tysk Ordbog, som i mange Aar h a r været stæ rk t benyttet. I 1834 mistede Institu tet den anden af de D irek tø rer, som F ru W æ rn selv havde udnævn t, idet Ivonferensraad P. J. Mon­ rad døde, 76 Aar gammel, efter at have været D irek tør i 20 Aar, i hvilke han havde ofret Institu tet et stort og dygtigt Arbejde. Til hans Efterfølger valgte Professor Kolderup Ro­ senvinge den kend te og afholdte Præst ved Holmens- Kirke B althasar M unter . Den 5. Ja n u a r 1839 var det 25 Aar, siden Institu tets Virk­ somhed begyndte; samtidig havde Md. Hagerup 25 Aars Ju ­ bilæum som Læ rerinde ved Institutet. Begivenheden fejredes d. 6 . Janu a r, der ogsaa 25 Aar senere var Festdag, fordi den egentlige Undervisning begyndte den Dag. Om Aftenen — det

23

var en Søndag — samledes D irek tø rerne med Fam ilier, Inspek­ tø re n , Læ re rinde rne og Læ reren , Sognepræsten, nogle and re indbud te Fam ilie r og næsten alle davæ rende og forhenvæ rende E lever, en Del af dem med Mænd eller B rødre, til en Fest paa Institu tet. I den ene Stue stod Stifterindens Buste »i en Løvhytte af Gran«, og der blev afsunget følgende Sang:

Vi p rise h ø jt den æ d le Sjæl, som fo r a t v irk e Gavn og H eld a f H im len sig lo d v a rm e ; som fo r a t lin d re Sorg og N ød og fo r a t ræ k k e m ang e B rød u d stra k te M ildheds A rme. P ris og T a k vi b rin g e glade, g iern e lad e Sangen ly d e; J u b e lh ø jtid T a k k en yde!

Af H ø jh ed en o p ru n d e t e r h v e rt Gode, som os M ennesker ly k salig g ø r i Livet. Se! Spire, B lad og B lom st og F ru g t og alt, h v a d d e r e r g od t og sm u k t, af H imm elen e r givet. D e rfo r H je rte t B lom ste r sa n k e r; S jæ lens T an k er, æ dle, from m e ogsaa h is t fra H im len komm e.

Derefter ho ld t Pasto r, nu Hofpræd ikan t, Dr. M un ter en hjertelig Mindetale om F ru W æ rn og bragte Md. Hagerup en Tak for hendes 25 Aars V irken ved Institu tet. E fter Talen sang m an følgende Vers:

B eskæ rm , o Gud! d et sk ø n n e T ræ , h v o ru n d e r B a rn e t fin d er Læ fo r S to rm e n e h istu d e! D et stan d e frisk t fra Slægt til Slægt, om givet a f D in V aretæ gt, og h e rlig F ru g t b ebud e! O, m ed dem , ved hv em d et fredes,

Ja, P ris og T ak vi b rin g e dig m ed rø rte H je rte r, ind erlig , dig, æ dle S tifterin d e a f d ette H jem fo r B ørn, h v is F o d p a a nøgen H ede tid lig stod. Vi h æ d re h ø jt d it M inde! Som d u h e r p a a disse S ted er T ak og H æ d er rig t sk al nyde: S aa d in Sjæ l sig h isse t fryde!

dem , som ledes, dem , som læ re, D in V elsignelse lad væ re!

Derefter blev der danset til Musik af en Lirekasse. Ved Spisningen blev de r sunget en Sang for Md. Hagerup, og Kl. 12 sluttede Festen. Md. Hagerup havde samme Dag modtaget følgende Skri­ velse fra D irek tionen : »En Række af 25 Aar er nu h en ru n d en , efter at det Wæ rnske Opdragelses- og Undervisnings Institu t begyndte sin gavnlige Virksomhed. Ved at tilbagekalde Mindet om den svundne Tid maatte E rind ringen især dvæle med taknemmelig E rkend tlighed ved Institu tets første Læ rerinde, hvis moderlige

24

Omhu for E leverne og forstandige Vejledning saa væsentligen h a r bidraget til, at Stifterindens kjærlige Øjemed kunde vorde opnaaet. Det er derfor en k jæ r Pligt for D irek tionen ved denne Lejlighed at bevidne Dem sin Tak for den N idk jæ rhed , hvo rm ed De tidligere som Læ re rinde og senere som Husbe­ sty rerinde h a r v irket til Institu tets Tarv , og for at give Dem et Bevis paa dens særdeles T ilfredshed er Institu tets Kasserer beo rd re t til at udbetale Dem en Gratification af 100 Rdl. Vi tilføje det Ønske, at Gud vil fo runde Dem Liv og Kraft til

Hofprædikant B a l t h a s a r M ü n te r. Efter Litografi. endnu i mange Aar at være en kærlig og forstandig Pleje­ m oder for Institu tets Elever«. Det Ø nske , hvo rm ed Skrivelsen s lu tte r, opfyldtes, og endnu i 13 Aar va r Md. Hagerup Institu tets H u sb e sty re rind e 5 ingen anden af Lo rstande rinde rne h a r i de 100 Aar virket til­ nærmelsesvis saa længe ved Det Wæ rnske Institu t. Aaret efter va r det, Md. Hagerup fik en ny Medhjæ lper i Gerningen, idet Jfr. Raffenberg blev gift med Inspek tø r Grønberg. Hendes Efterfølger blev Jom fru L u c a sin e E l ise E g e d e , der ligesom Jom fru Hagerup hø rte til Institutets første Hold E lever fra 1814. I disse Aar giver Inspek tø r Grønbergs In teresse for Insti- tu tet sig Udslag i forskellige Fo rand ring e r med Hensyn til Undei visningen. I 1840 afskaffes F ran sk som Fag, og Inspek

25

tø ren beder om uden for de egentlige T im er at m aatte bibringe E leverne nogen Kendskab til N atu rh isto rie, hvori han tidligere h a r in fo rm eret. Han sørger for, at Børnene besøger Botanisk Have og Byens Sam linger, og han fører, hl. a. ved Kvartals­ eksam iner, nøje Tilsyn med Undervisningen. Skoletimernes Antal — foruden H aandarbejde og Tegning — bliver nu 15, og Sang indføres som Fag. Da Læ re ren cand. theol. Holstein afgik i Aaret 1847, deltes hans Fag mellem to, saa at Læ re r­ nes Antal nu blev tre, idet den tred je havde Sang og Regning. B landt de ny Skolebøger, som ind fø rtes, var Balslevs Bibel­ historie, som indførtes 1848; denne Bog bruges endnu i Insti- tu tet og h a r altsaa i 1914 været benyttet i 6 6 Aar. Trods alt, hvad der blev g jo rt, saa Inspek tø r Grønberg dog, at der endnu var meget tilbage, inden Resultatet kunde kal­ des helt godt, og han h a r flere Gange drøftet Sagen med D irek­ tionen. I 1845 sendte han denne en lang Skrivelse, hvo ri han søger at besvare det Spørgsmaal, om Institu tet opfylder de F o r­ ventninger, m an kan stille til det. H an h a r h ø rt, at nogle siger, at Institu tet ikke bringer sine E lever vidt nok til at blive Læ re rind e r og b ringer dem for vidt til, at de kan blive Tje­ nestepiger. Im id lertid m ene r han , at m an m aa sige, at der arbejdes i Fundatsens Aand, og at det ikke er Institu tets Op­ gave at uddanne Læ rerinder. Han h a r undersøgt, hvo rdan det er gaaet de udgaaede Elever, og finder, at de i det hele kan siges at være »indtraadte i de bedre Stillinger for et F ru en ­ timm e r af M iddelstanden«. Af de udgaaede 48 E lever er tre døde; af de and re 45 er 16 gifte, næsten alle »mer eller m ind re, hvad m an kan kalde godt gifte«, og de and re er h jemme eller i det hele i »ret gode Stillinger for F ru en timm e r af Mid­ delstanden«. Han ser dog, at endnu m ere kunde udrettes, m en m ener, at der ikke er meget at gøre, før der ind træde r Vakance i Læ rerinde- eller Lærerposterne- F ø r denne Sag igen blev taget op til Fo rhand ling , havde D irek tionen mistet sit ene Medlem , idet Professor Kolderup Rosenvinge døde paa en Rejse i F rank rig 1850. I hans Sted valgte Provst Munter Pasto r P eter C onrad R othe , reside­ rende Kapellan ved Vor F ru e Kirke, saaledes at begge Direk­ tionens Medlemmer nu va r Præster. Dette h a r dog næppe været Motivet for Provst Munter. Snarere h a r det spillet en Rolle, at Pasto r Rothe va r gift med en Datter af den afdøde Professor Kolderup Rosenvinge. Saaledes kom denne Slægt, der fra den

26

første Begyndelse var saa nøje kny ttet til Institu tet, ogsaa nu til at staa i Fo rb indelse derm ed , indtil Baandet a tte r kunde knyttes fastere, da efter Provst Mtinters Død Professor Kolde- rup Rosenvinges Søn blev hans Efterfølger. P asto r Rothe blev Institu tets D irek tø r fra 1850 til 1899, næsten et halvt A a rhund rede , og fik i disse Aar overordentlig meget at betyde for Stiftelsen og dens Beboere. I 1852 va r Spørgsmaalet om Fo rbed ring af Underv isn in­ gen a tte r oppe; D irek tionen indhen tede Udtalelser fra Læ re r­ personalet, og det viste sig, at m an var enig om, at Resulta-

S tiftsp ro v st P. C. R othe .

terne af Undervisningen kun var smaa, dels fordi Husvæsen og H aandgern ing optog hele Fo rm iddagen , dels fordi E leverne m aatte deles paa flere Hold, og det h jalp kun lidt, at Læ re r­ inden i H aandarbejde om Fo rm iddagen tog lidt Dansk med Børnene. Nogen væsentlig F o rand ring skete der im id lertid ikke toreløbig. Det, der va r i Vejen, va r ju st, at de a lm in ­ delige Skolefag ikke havde Tid nok. Siden Institu tets Stif­ telse havde T iderne fo rand ret sig, og der krævedes nu mere boglig Kundskab af de unge Piger end før. Uden en større Reform af Undervisningen, hvorved Husgerning og H aand ­ arbejde afgav noget af deres T id til de and re Fag, kunde dette Spørgsmaal ikke tinde sin Løsning. Men det varede mange

27

Aar, inden der skete noget afgørende i denne Retning, og i disse Aar blev T rangen dertil sikkert mere og mere følelig, saa meget m ere som Undervisningen i and re Pigeskoler, bl. a. paa G rund af F rk . N. Zahles V irksomhed, g jo rde mægtige F rem sk rid t. Hvad der vanskeliggjorde en større Fo rand ring var Funda tsen , efter hvilken Haandarbejde skal have en Stil­ ling som Hovedfag; og dertil kom , at Pengeforholdene stadig va r trykkende og ikke tillod kostbare Fo rand ringe r. Saa sent som 1848 fo rm aner D irek tionen Md. Hagerup til største Spar­ sommelighed. I Hovedsagen blev altsaa alt ved det gamle, skønt i 1852 den nu 71aarige Md. Hagerup trak sig tilbage. Hun havde da v irket samvittighedsfuldt og opofrende paa Institu tet i 38 Aar. D irek tionen takkede hende hjerteligt og bevilgede hende en Pension. Hendes Gerning overtoges af Jom fru Egede, og i dennes Sted ansattes Jom fru C aroline L ind , der ogsaa var en af Institu tets tidligere Elever. Blev der ikke foretaget væsentlige Æ nd ring e r m ed Hen­ syn til Undervisningen, skete der i en anden Henseende en vigtig F o rand ring , forud for hvilken der gik alvorlige Over­ vejelser i D irektionen. Da de økonom iske Fo rho ld stadig var vanskelige, havde det tiere Gange været paa Tale at sælge In ­ stitutets E jendom , der va r for stor til selve V irksomheden og dog ikke bragte nogen betydelig Lejeindtægt. De Beregninger, m an anstillede, gav im id lertid det Resultat, at det ikke kunde betale sig at sælge, og m an valgte derfor en anden Udvej. Villaen bag ved Hovedbygningen blev i 1852 ind re tte t til Brug for In stitu tet, hvorim od hele Forbygningen benyttedes til Udlejning, og dens store Loft ombyggedes til Beboelseslej­ ligheder. Fo rand ringen kostede ca. 10,000 Bdl.; m en Leje­ indtægten blev betydelig større end før, og Lokalerne i Bagbyg­ ningen kunde foreløbig godt bruges af Institu tet, skønt Pladsen blev noget m indre end tidligere; Børnene fik nu ogsaa Adgang til en Del af den store Have. Institu tet fik saaledes paa en Maade sit andet Hjem, som det beholdt til 1888, og i de føl­ gende Aar synes det ikke i nogen meget følelig Grad at have lidt unde r økonom iske Vanskeligheder. Koleraen i 1853 naaede heldigvis ikke til In stitu tet; der­ imod døde et P a r forhenvæ rende E lever af Sygdommen. Slutningen af Institu tets første 50 Aar synes at være for­ løbet uden større Begivenheder. Inspek tø r — nu E tatsraad —

28

G rønberg va r ald rende, men han s Interesse for Institu tet og dets E lever va r usvækket. Han sam lede de Oplysninger, det var ham muligt at skaffe, 0 11 1 alle forhenvæ rende Elever, et Arbejde, som ikke blev fortsat paa samm e Maade, saa at Oplysningerne 0 11 1 de senere Elevers Skæbne er sparsomm ere end om de ældres. Han va r en alvorlig religiøs Mand (var bl. a. Medlem af Bestyrelsen for det danske Bibelselskab og Fo rfa tte r af religiøse Digte) og saa med Sorg, at den Konfir-

JBagbj^gningen i Allégade Nr. 6 (tidligere Nr. 11). Efter Maleri af Adolph Larsen fra 1912. •

m ationsunderv isn ing , som E leverne fik ved Frederiksberg Kirke, ikke va r egnet til at vække og paav irke dem. Derfor hen ­ stillede h an til D irek tionen , hvis Medlemmer jo begge va r P ræ ­ ster, at en af dem konfirmerede Institu tets Elever. Denne Ger­ ning overtog først Provst M unter; derefter blev det i mange Aar P asto r, senere Stiftsprovst Bo the, som kon firm erede alle de Elever, hvis Fo ræ ld re eller Værger ikke ud trykkelig ud talte Øn­ sket om en anden Præ st; han h a r uden Tvivl paa denne Maade været til Velsignelse for mange af Institutets Elever. I 1861 tog Jom fru Egede sin Afsked som Husholdnings- læ ie iind e og afløstes af Frk . A ugusta H olm , der, som saa mange and re af Institutets Læ rerinder, var en af dets egne

29

Elever. Inspek tø r G rønberg havde vist haabet en Del for Insti- tu tet af hendes Ansættelse; m en desværre viste det sig snart, at hendes legemlige og sjælelige Kræfter ikke slog til, saa at h u n m aatte tage sin Afsked allerede efter 6 Aars Forløb. E n dnu skulde Inspek tø r G rønberg opleve Institutets Halv- hund redaa rsjub ilæ um i J a n u a r 1864. Paa G rund af de tru ­ ende politiske Fo rho ld udelod m an »den m un tre Del« af Fe­ sten. Men d. 6 . Ja n u a r samledes D irektionen m ed Inspek ­ tø ren , Læ re rind e r og Læ rere og en stor Del tidligere E lever fo ruden de davæ rende til en Fo rm iddagshø jtidelighed paa Institu tet. Der blev sunget forskellige Sange og ho ld t Taler af begge D irek tø rer og af E tatsraad Grønberg. Denne va r som altid op røm t og m un te r i sine gamle Venners Kreds; m en kun faa Uger efter, d. 24. F eb ru a r, døde h an efter at have været Inspek tø r i 31 Aar. D irektionsprotokollen for 8 . Marts indeho lde r følgende M indeord om ham : »I dette Møde savnedes af begge D irek tø rerne med levende Smerte Institu tets mangeaarige Inspek tø r, den højst hæderlige E ta tsraad Grønberg, der va r afgaaet ved Døden d. 24. F eb ruar. Denne Mand h a r ved den Orden og Punk tlighed , med' hvil­ ken han h a r forestaaet Institu tets økonom iske Anliggender, ved sin hyppige Nærværelse b land t Børnene og ved den Fa ­ derlighed, med hvilken han om fattede dem alle, i høj Grad g jo rt sig fortjent af denne Opdragelses- og Undervisningsan­ stalt, saa hans Minde i samme vil være bevaret med megen Æ rbød ighed og Taknemmelighed«. Til hans Efterfølger valgte D irek tionen den ansete Skole­ m and , Bestyreren af »Mariboes Skole«, J. C. N eve . De føl­ gende Aar fik Betydning for Institu tet ved tiere and re P e rson ­ skifter. Frk . L ind tog sin Afsked 1865 og afløstes a f F rk . E milie S torm ; Aaret efter m aatte F rk . Holm træde fra, og til hendes Efterfølger valgtes F ru V ilhelmine F ries f. J ohnsen , der allerede i nogen Tid havde besørget Arbejdet for hende. I 1867 døde — Dagen efter et D irek tionsmøde — Provst Mun­ ter i en Alder af 73 Aar efter i en Menneskealder at have været D irek tør ved Institutet. Stiftsprovst Rothe valgte til hans Efterfølger Ingen iø rkap tajn V aldemar K olderup R osen ­ vinge , Søn af Professor Kolderup Rosenvinge. Et P a r Aar før P rovst Miinters Død havde D irektionen gjort et Forsøg paa at gavne Undervisningen i Husholdning

30

og H aanda rbe jde ved at anm ode to dygtige og ansete Hus­ m od re 0 11 1 at hjælpe med T ilsynet og Bedømmelsen af Haand- arbe jderne til E k sam en , og samtidig bestem tes det, at der skulde holdes Eksam en i Husholdning. Hjælpen fra de to D am er faldt ret sn a rt bort, da den ene forlod Byen, og ingen blev valgt i hendes Sted, og Eksam en i Husho ldn ing er maa- ske slet ikke blevet holdt. At sætte Undervisningen i Hus­ ho ldn ing rigtig i System havde lige fra Institu tets første Aar vist sig at være en vanskelig Opgave, og Vanskelighederne blev snarest s tø rre , e fte rhaanden som de and re Fag lagde m ere Beslag paa lid e n , og det stø rre Antal Børn — de r var

S k o leb e sty re r J. C. N eve .

nu ofte adskillige betalende Pensionæ re r — gjorde det van ­ skeligere for E leverne at lave Retterne paa egen Haand. Det bragte heller ikke noget videre Udbytte, at E leverne en Tid førte en Del af Husholdningsregnskabet. At Forsøgene i disse Retn in­ ger hverken tidligere eller nu førte til de ønskede Resultater, kan næppe regnes nogen til Last; det laa sikkert i Sagens Natu r. Husho ldn ingsunderv isn ingen er ingen lunde derfor betydnings­ løs; m en den m aa i Hovedsagen indsk rænke sig til, hvad Bø rnene kan lære, n a a r de und e r Fo rstande rindens Vejled­ ning gaar til H aande i Hus og Køkken og h jæ lper til, hvo r de kan gøre Nytte, og hvo r det kan forenes med det daglige Arbejdes Tarv. Fo r Haandarbejdets Vedkommende laa der stadig et Spørgsmaal, som ventede paa sin Løsning: hvorledes

31

Faget, uden at miste sin Stilling som et Hovedfag, dog kunde træde saa meget tilbage, at m an for de and re Fags Vedkom­ m ende kunde følge m ed Tiden. I det hele m aa vist de Aar, som nu kom , kaldes gode for Institu tet; de faa E fterretn inger fra denne Tid tyder der- paa. At Antallet af betalende E lever blev s tø rre , viser og- saa, at Institu tet havde et godt Navn. I økonom isk Hen­ seende begyndte gode T ider om tren t ved Aaret 1870, og der lagdes hve rt Aar et Overskud til Kapitalen. Derved kunde Læ re rinde rne — eller Fo rstande rinde rne , som de paa In-

Kaptajn V. K o ld e r u p R o sen v in g e.

stitutet boende Læ re rinde r nu kaldtes — faa nogen Fo rbed ­ ring i deres Kaar, bl. a. ved en fast P rocen t af Indtægten for betalende Elever. Der var allerede i Jub ilæum saaret 1864 stiftet et »Jubilæ­ umslegat« til Støtte for forhenvæ rende Elever. Dette Fond fik efterhaanden Bidrag, dels gennem en Basar, dels ad anden Vej, og det h a r senere faaet Navnet »Det Wæ rnske Insti­ tuts Understøttelsesfond«. Det styres 1111 af 3 forhenvæ rende E lever med Institu tets Inspek tø r som Kasserer, og det h a r en fast Kapital paa 2450 K roner og i Ren ter og Gaver en aarlig Indtægt af ca. 160 K roner, som uddeles i Po rtione r paa indtil 50 Kroner.

32

De større Ind tæg ter medførte ogsaa, at fra 1877 fik alle E lever fri Beklædning, m edens dette før kun va r tilstaaet en Del af dem. Dog midtoges foreløbig Overtøj, som de først fik bevilget en Snes Aar senere. I 1875 døde In spek tø r Neve, og D irek tionsp ro toko llen inde­ ho lder følgende M indeord over h am : »Han h a r fra Marts

Jfr. C. L i n d .

Fru V. F ries f. J ohnsen .

Frk. E. S torm

1864 med stor Kærlighed til Eleverne, en utræ ttelig Omsorg for deres Vel, ogsaa efter at de havde forladt Stiftelsen, og med en gammel Skolemands E rfaring virket for denne An­ stalt. Hans Minde vil m ed Højagtelse og Taknemm elighed blive bevaret af alle, som he r have lært ham at kjende«. I hans Sted valgte D irek tionen c a n d .ju r ., Fuldmægtig i F inan s­ m in isteriet C. D. W e id em a n n til Inspek tør. I den forholdsvis korte Tid, han virkede ved In stitu tet, kom dette til at nyde