DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

stiger med Alderen og under Tryk, og ovennævnte tyve Gange højere specifike Isolationsmodstand af Kautsjuken er i Virkeligheden uden praktisk Betydning. Alt dette, i Forbindelse med at der ikke længere eksisterede nogen erfaren og vel organiseret Kautsjuk-Core Fabrik, bevirkede da ogsaa, at det Store Nordiske Telegraf-Selskab i 1873 slog ind paa Guttaperka som Isolations­ materiale for de nye, i Løbet af dette Aar udførte Nordsø-Anlæg (d: imellem Calais og Fanø og imellem Newbiggin og Hirtshals, i Alt ca. 900 engl. Sø­ mile) — kun leveredes der 35 engl. Sømile Kabel, indeholdende 2 Kautsjuk- Corer, til Skagen-Marstrand Forbindelsen — og ved alle de senere store Anlæg baade i Europa og Østasien har Selskabet udelukkende holdt sig til Gutta-

j-coirel W oasnng-Gitzlaff Fiffet kabel (17 Tons).

Svært Kystkabel (14 Tons).

perka-Core efter Willoughby Smith’s forbedrede System. Dog har det i Forbindelse hermed Interesse at fremhæve, at den til Selskabets Kabler i Europa og Østasien { 1868 — 1872 ) benyttede Hooper’s Kautsjuk-Core i alle Henseender har svaret til Øjemedet og holdt, hvad den lovede, naar undtages de første Genvordigheder i Østasien; endnu i dette Øjeblik er den fuldstændig sund i elektrisk Henseende. Paa denne og næste Side findes Afbildninger i naturlig Størrelse af nogle af Selskabets vigtigste Kabeltyper i Tværsnit, ligesom omstaaende Skema (pag. 238 — 39 ) giver en detailleret Oversigt over Kablernes Længde og Sammensætning, Tiden for deres Udlægning og Aabning for Korrespondancen samt det Antal Gange, hvert enkelt har været afbrudt, tilligemed de vigtigste Aarsager til Afbrydelserne. Det vil bemærkes, at de nyere Anlæg gennemgaaende ere stærkere og solidere end de ældre. Særligt gælder dette for Nordsøkablerne, nemlig Newbiggin-Arendal-Marstrand af 1880 , Newbiggin-Marstrand af 1890 og Calais- Fanø Dubleringskablet af 1891 , af hvilke de to førstnævnte bestaa af et

— 256 —■