DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

galvaniserede og hver forsynet med en Omspinding af hvidt, utjæret Manila- Hamp, hvilken Foranstaltning reducerede Vægten med 5 Centner, d. e. til 1.5 Ton per engl. Sømil. Efter en fuldstændig heldig Udlægning den 27 de Juli 1866 landedes Kablet i Heart’s Content Bay, Newfoundland. Den 8 de September s. A. lykkedes det ogsaa at opfiske og genoprette Forbindelsen paa 1865 Kablet, og siden den Tid har den telegrafiske Forbindelse mellem de to Verdensdele ikke været afbrudt. Problemet at udlægge og vedligeholde Oceankabler havde fundet sin Løsning, og med den for hver Dag voksende Tillid dannedes flere store Telegrafselskaber, og vigtige Anlæg udførtes i de nærmest herpaa følgende Aar. Som det fremgaar af Ovenstaaende, var der indtil 1866 ikke blevet anvendt noget andet Isolationsmateriale for undersøiske Kabler end Gatta- perka, et Plantestof (Saften af Træet »Isonandra Gutta«), der i 1843 for første Gang bragtes fra Malacca til Europa af den engelske Læge Dr. Montgomerie, og som paa Grund af sine plastiske Egenskaber, høje Isolationsevne og Uop­ løselighed i Vand meget snart fandt udstrakt Benyttelse i Telegrafiens Tjeneste. Fabrikationen frembød imidlertid i lang Tid Vanskeligheder, idet man manglede passende Maskiner og Erfaring vedrørende selve Materialets Behandling, og først med Fabrikationen af Coren for den Persiske Havbugts Kabler i 1863 syntes det eksperimentale Stadium tilbagelagt og fuldstændig Sikkerhed i Kobberledningens Isolering omsider opnaaet. Samtidig hermed var man ogsaa kommen saa vidt, at man kunde undersøge hvert enkelt Core- stykke elektrisk og gennem rationelle Maalinger konstatere sammes Tilstand, udtrykt i den af »The British Association« i 1861 og nærmest derpaa følgende Aar fastsatte absolute Enhed for Modstand (»B. A. Unit«), der blev Grundlaget for den senere paa forskellige internationale elektriske Kongresser vedtagne Enhed, den saakaldte »O/zm«. Langt tidligere end Guttaperka havde man imidlertid kendt et andet Plantestof, nemlig Kautsjuk (Saften af Træet »Siphonia Elastica« og »Siphonia Brasiliensis«, som vokser i den tropiske Del af Syd-Amerika), der syntes meget godt skikket til Isolering af Ledninger, og som ogsaa i 1850—1852 forsøgsvis anvendtes i England for kortere underjordiske Linier. Det var dog først efter 1860 — 6 1 , da Mr. William Hooper patenterede sin paa en særegen Maade tilberedte Kautsjuk-Core og etablerede en Fabrik i Mitcham (nær London), at Opmærksomheden for Alvor henlededes paa dette Materiale. Den af den engelske Regering i 1861 nedsatte Kommission: »The Sub­ marine Cable Committee« (denne Kommission undersøgte hele Spørgs- maalet om submarin Telegrafi, afgav Rapport om Grunden til, at Røde Havs Kablet 1859—60 gik tabt, samt fremkom med Forslag om, hvad der fremtidig kunde gøres for at sikre nye Anlæg), udtalte sig fordel-

254 —

-