DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

tilstrækkeligt, at der baade har været Liv i Verdensforretningerne og Aktivitet i Selskabet, saa meget mere som dette i denne Periode bl. a. har udført nye Kabelanlæg til en samlet Værdi af 9 å 10 Millioner Kroner for at kunne befordre den voksende Trafik paa tilfredsstillende Maade. Men hvor forskelligt stiller Forholdet sig ikke, naar man kaster Blikket paa Indtægtskolonnen. Her bemærkes en rimelig Stigning inden Telegraf­ konferencen i Berlin (1885), men Virkningen afde der gennemførte Takst­ reduktioner er et pludseligt og stærkt Fald i Indtægterne i 1886. Vel arbejde disse sig atter i Vejret i de nærmest paafølgende Aar, men kun for i 1892 paa ny at dale under Virkningen af Paris-Konferencens Takst­ reduktioner, og selvom Indtægterne i 1893 igenhave begyndt at hæve sig, saa ere de i dette Aar kun 3'/a °/0 højere end 10 Aar forinden (i 1884), uagtet Telegramantallet (Arbejdet) i samme Tidsrum er steget med 610,012 eller ca. 66%. Praktisk talt maa Indtægterne i Perioden 1884—93 siges at have været stagnerende trods Selskabets store Ofre af baade Arbejde og Kapital; thi udregner man den aarlige Gennemsnitsindtægt, vil man finde, at denne for alle ti Aar har været lavere end Indtægten i 1884. Hvor store Sympatier man end kan have for Udviklingen af Telegraf­ virksomheden, for Takstreduktioner, Lettelser for Publikum — kort sagt — for Fremskridt af enhver Art, saa vil vistnok enhver uhildet Læser indrømme, at Store Nordiske ikke frivillig har kunnet eller burdet gaa videre i disse Ret­ ninger, end de ovennævnte Resultater bevise, at det er gaaet.

Made with