DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

En meget stor Betryggelse for Selskabets Personale er Pensions- og Understøttelsesfondet. I 1873 udsendte Direktøren en privat Opfordring til alle Stationerne om at slutte sig til Tanken om Oprettelsen af et saadant, der skulde baseres dels paa Medlemmernes egne Bidrag, dels paa forventede Tilskud fra Selskabets Side. Hele det daværende Personale sluttede sig med Iver til Sagen, og da en Selvstyrelse efter moden Overvejelse viste sig upraktisk, bestemtes det at gøre Oprettelsen til en Selskabsforanstaltning. Den iste Oktober 1874 stiftedes saaledes Selskabets Pensions- og Understøttelses­ forening med det Formaal: at sikre dens Medlemmer mod at lide Nød, naar de uden egen Fejl afskediges af Selskabets Tjeneste, at virke paa lignende Maade over for deres Enker og uforsørgede Børn samt at yde Laan til Med­ lemmer, der ere i øjeblikkelig Pengetrang. Der indmeldte sig straks 92 Per­ soner i Foreningen, ogIndtrædelse blev gjort til en Tvangssag for enhver Europæer, der fremtidig erholdt fast Ansættelse i Selskabet. Bestyrelsens Med­ lemmer og Direktøren indtraadte selvfølgelig ikke. Det aarlige Kontingent fastsattes foreløbig til 3% af hvert Medlems faste Gage, og Selskabet tilskød et aarligt Beløb af samme Størrelse som Personalets samlede Bidrag. I de første 10 Aar af Foreningens Virksomhed beløb Medlemmernes Bidrag sig til 9 å 10,000 Kroner aarlig, og Selskabets var lige saa stort indtil 1881, da sidstnævnte blev forhøjet til 20,000 Kroner for faa Aar senere at stige til 50,000 Kroner aarlig. I 1884 fandt en Revision Sted af Foreningens foreløbige Regler i den Hensigt at bøde paa enkelte Ubilligheder i disse og at forøge det aarlige Kontingent navnlig for de gifte Medlemmer, der nyde større Fordel af Fondet end de ugifte. De reviderede Regler bragteMedlemmernes Bidrag op til 16 å 17,000 Kroner om Aaret, og disse have siden den Tid været i jævn, om end ikke hurtig, Stigen paa Grund af den stadige Forøgelse af Medlemsantallet. I Aaret 1893 aabnedes Pensionsforeningen ogsaa for Arbejderne paa Selskabets mekaniske Værksted i Kjøbenhavn. Ved Udgangen af 1893 talte Foreningen 204 ydende Medlemmer med 118 indskrevne Hustruer og 18 nydende Medlemmer og Enker, der oppebære Pensioner eller Understøttelser varierende mellem 180 og 2200 Kroner om Aaret. Foreningens Formue udgjorde ca. Kr. 1,060,000, anbragte i gode Værdi­ papirer, hvoraf Medlemmerne have bidraget ca. Kr. 280,000, Selskabet ca. Kr. 640,000, Resten er indvunden ved Forrentning m. m. Fondet har saaledes haft en meget glædelig Fremgang i de snart 20 Aar, det har bestaaet, men der er desværre heller ikke Tvivl om, at Kravene til det med Tiden ville blive betydelige, thi Medlemmernes Virk­ somhed er baade slidende og sløvende, hvor meget Selskabet end søger at skaane sit Personale.

— 190 —

Made with