DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

skaberne burde varetage Forholdet til de kinesiske Myndigheder, og at det vilde være baade politisk og økonomisk rigtigt at sammensmelte de to Stationer i Shanghai under dansk Bestyrelse og de to Stationer i Hongkong under engelsk Bestyrelse. Udførelsen af denne Ordning trak dog i Langdrag; men i August 1886 indtraf Mr. J o h n P e n d e r i Kjøbenhavn, ledsaget af Eastern Extension Telegraph Company’s Sekretær, Mr. F. H e s s e , og af dets Driftsbestyrer i Hongkong, Mr. W. J u d d . Her førtes i Løbet af en Ugestid venskabelige Forhandlinger om en Revision af 1883 Overenskomsten i ovenstaaende Retning samt om Selskabernes fremtidige Politik i Kina, hvilke ogsaa bleve overværede af Selskabets Drifts­ bestyrer i Shanghai, Hr. Henningsen, der i Orlov opholdt sig i Hjemmet. Resultatet af Forhandlingerne blev forelagt og approberet i et Bestyrelses­ møde den 2ide August, hvor ogsaa det engelske Selskabs Repræsentanter vare til Stede, og Freden besegledes ved Festligheder af forskellig Art. Disse gengældtes fra det engelske Telegrafselskabs Side, da Kaptajn S u e n s o n , led­ saget af Hr. H e n n i n g s e n , i November s. A. besøgte London. Her blev den modificerede Overenskomst definitivt ratificeret og underskreven den iste De­ cember, og straks efter de to Driftsbestyreres, Hr. Henningsens og Mr. Judd’s Tilbagekomst til Østasien blev den bragt til Udførelse ved, at den engelske Station i Shanghai blev sammensmeltet med den danske under Store Nordiskes Bestyrelse, medens den danske Station i Hongkong forenedes med den engelske under Eastern Extension Company’s Bestyrelse. Driftsbestyreren i Shanghai skulde under Instruktioner fra Store Nordiske varetage Forholdet til Myndighederne i det nordlige Kina, Driftsbestyreren i Hongkong under Instruktioner fra det engelske Selskab skulde varetage det samme Forhold i det sydlige Kina. Siden den Tid har Forholdet mellem de to Selskaber udviklet sig til­ fredsstillende og i fuld Forstaaelse. Konkurrencen er selvfølgelig altid til Stede og bør være det, — begge Selskaber ere lige ivrige for at erhverve Trafik til deres respektive Router — men den er af rent teknisk Natur og har nærmest Karakteren af en venskabelig Kappestrid, der er lige saa meget i Tjenestens som i Publikums Interesse. Vanskeligere er det at bøde paa den Skade, som Telegrafudviklingen i Kina og Store Nordiskes fordum saa venskabelige Forhold til den kinesiske Administration har lidt ved de stedfundne Uenigheder. Den kinesiske Administration er nemlig bleven Selskabets anden Konkurrent i Østasien og en Konkurrent, som det selv har skabt ved sine ihærdige og heldige Bestræbelser for at fremkalde Anlæget af indre Telegraflinier i Kina. De herhen hørende Forhold og Begivenheder ere dog saa udførligt skildrede

174 -

Made with