DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

var endog i et givet Øjeblik saa levende, at han ønskede i Selskabets Stab at vælge sig en Direktør for det kinesiske Telegrafvæsen. Naar dette ikke blev Tilfældet, og naar der efterhaanden rejste sig en vis Misstemning mellem Selskabet og den kinesiske Administration, saa skyldes dette hovedsagelig den Jalousi, som Selskabets Indflydelse havde vakt hos fremmede Nationer i Kina, og som affødte en bitter Strid mellem det og Eastern Extension Telegraph Company (jfr. Afsnit IX). De falske Beskyldninger om at tjene fremmede In­ teresser, forfølge skjulte politiske Formaal, nære egennyttige og ærgerrige Planer, som under denne Gemytternes Ophidselse bleve udslyngede mod Selskabet, maatte nødvendigvis bidrage til at underminere dette hos Li Hung-Chang og forandre Kinesernes oprindelige Tillid til uberettiget Mistænksomhed. Under den Pression, som den offentlige Mening blandt Englænderne og forskellige Legationers Reklamationer øvede paa den kinesiske Regering, kan man end ikke undre sig over, at denne søgte at komme bort fra Koncessionen af 1881, der var saa Mange en Torn i Øjet. Derimod kan Selskabet med Rette beklage sig over den hensynsløse Maade, hvorpaa Kina frigjorde sig fra de indgaaede Tilsagn og Forpligtelser, nemlig ved uden Forklaringer, Forhandlinger eller Kompensationer af nogen Art simpelt hen at bryde dem. Tvangssalget af Woosung-Shanghai Anlæget var det første Skridt i denne Retning. Dette paafulgtes af det konkurrerende Landlinieanlæg mellem Shanghai og Canton. Som omtalt i Afsnit VI havde Selskabet selv, inden Udlægningen af Eastern Extension Telegraph Company’s Kabel mellem Shanghai og Hongkong, gjort sig til ivrig Talsmand for An- anlæget af en saadan Landlinie igennem Mellemkinas Kystprovinser som en billig og hensigtsmæssig Dublering af dets eget Kabel og som en nyttig lokal Linie for den kinesiske Administration; men som man vil have set, havde Kineserne den Gang, i Slutningen af 1882, bestemt afvist Forslaget herom. At de allerede i 1883 pludselig forandrede deres Syn paa denne Sag, umiddelbart efter at den havde mistet sin største Betydning ved Gennemførelsen af den af Li Hung-Chang approberede undersøiske Dublering mellem Shanghai og Hongkong, kunde dog til Dels forklares ved de poli­ tiske Begivenheder i Nærheden af Kinas Sydgrænse, hvor Franskmændene vare i Færd med at udvide deres indiske Besiddelser paa Tonkings Be­ kostning. Da den kinesiske Administration som sædvanligt henvendte sig til Store Nordiske om dets Bistand ved Anlæget af denne Linie, vægrede Sel­ skabet sig derfor heller ikke ved at lade Ingeniør Holst foretage de nødvendige Opmaalinger og Forundersøgelser eller ved at levere det fornødne Materiale, som Kineserne jo med Lethed vilde have kunnet faa andetsteds. Men da Administrationen, trods alle Forestillinger, ikke vilde garantere det imod, at Linien blev benyttet i Konkurrence-Øjemed mellem Shanghai, Foochow, Amoy og

'57 -

-

Made with