DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

haanden og navnlig under General Raasløffs Mission var bleven godt kendt med kinesiske Forhold og Personligheder, i Juni 1880 sendt til Tientsin og udvirkede her efter en Del Forhandlinger med Li Hung-Chang, at denne overdrog Selskabet for den kinesiske Regerings Regning at foretage de nød­ vendige Forundersøgelser til Anlæget af den paatænkte Landlinie mellem Shanghai og Tientsin. Til at udføre dette vigtige Hverv valgtes Ingeniør J. M. H o l s t , der havde særligt Kendskab til Landliniebygning, og som allerede havde indlagt sig Fortjenester, navnlig i Forbindelse med Arbejderne paa Amoy-Foochow Linien og Telegrafskolen i Foochow, hvor han ogsaa havde studeret det kinesiske Sprog. Ledsaget af en højtstaaende Mandarin og under den fingerede Titel af »Militær-Attaché hos Vicekongen«, der af Forsig- tighedshensyn ønskede Rejsens virkelige Øjemed holdt hemmeligt, berejste Holst fra den 20de August til den 2den Oktober — altsaa i 43 Dage — den ca. 1000 engl. Mile lange Strækning, idet største Delen af Vejen tilbagelagdes i en saakaldt »Husbaad« ad den bekendte »Kejserkanal« (Yiin-Ho) — Kinas ældgamle Kanalvej, der strækker sig lige fra Tientsin til Chinkiang, hvor den skærer Yangtzen. Resultatet af Holsts Undersøgelser sammenfattede han i en grundig og velskreven Betænkning, ledsaget af et detailleret Forslag til Arbejdets Organisation og Udførelse. I Mellemtiden var Li Hung-Chang ved et kejserligt Dekret bleven be­ myndiget til at lade Linien udføre, og da Holsts Forslag i alt Væsentligt billigedes saavel af Selskabets Bestyrelse som af Vicekongen, overdrog Sidst­ nævnte en Kommission — hvori den senere Leder af Kinas Telegrafvæsen, S h e n g fik Sæde — at underhandle om Planens nærmere Udførelse med Sel­ skabet, der i denne Anledning atter sendte Schultz og Holst til Tientsin. Den 22de December 1880 afsluttedes en Overenskomst, ifølge hvilken Selskabet for­ pligtede sig til at udføre Anlæget for Regeringens Regning, saaledes at det paatog sig at levere den fornødne Ingeniørstab og hele Materiellet med Und­ tagelse af Pælene, der af praktiske Hensyn skulde skaffes til Veje af Rege­ ringen selv, ligesom denne paatog sig at levere den underordnede Arbejds­ styrke og at sørge for Materiellets Transport og Fordeling langs Linien. I Overenskomsten var det endvidere stipuleret, at der under Ledelse af to af Selskabets Funktionærer straks skulde oprettes en Telegrafskole i Tientsin, for at der i Tide kunde blive uddannet en Stab af indfødte Telegrafister til Liniens Betjening. Denne Bestemmelse blev øjeblikkelig bragt til Udførelse, idet Skolen allerede aabnedes den iste Januar 1881 med 30 Elever, foreløbig under Ledelse af Ingeniør Holst, som dog nogle Maaneder efter fik andet Arbejde og erstattedes af Hr. C. P o u l s e n , assisteret af Hr. B. Christiansen, (senere afløst af Hr. C. Culmsee). Denne Skole bestaar endnu i Dag under Ledelse af Poulsen, der nogle Aar efter (1885) traadte over i den kine— 152 - H u a n g - H s u ,

Made with