DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

faa Aar blev inddragen i Telegrafnettet. Samtidig udviklede Korrespondancen sig saa hurtigt, at de gamle Ledninger stadig maatte forsynes med flere Traade — allerede i 1874 maatte der saaledes ophænges en tredje Traad mellem Nagasaki og Tokio. Lige saa energisk og aktiv som den japanesiske Regering var med Hensyn til Udviklingen af sit indre Telegrafnet, lige saa overvejende og for­ sigtig var den med ikke at paatage sig flere internationale Forpligtelser end højst nødvendigt, før den var sig disses Omfang og Konsekvenser fuldt bevidst. I 1871—72 havde den, som nævnt i Afsnit III, ladet sig repræsentere ved den internationale Telegrafkonference i Rom; i 1875 sendte den vel atter Delegerede til den Telegrafkonference, som dette Aar afholdtes i St. Petersborg — nemlig d’Hrr. S. S h i o d a og T. I s h i e , der ved samme Lejlighed gæstede Kjøbenhavn — men uden at den dog endnu fandt sig foranlediget til at indtræde i Telegraf­ unionen. Dette skete først den 25de Marts 1878, paa hvilken Dag Regeringen notificerede sin Tilslutning til Petersborg-Konventionen og samtidig den offi­ cielle Aabning af de japanesiske Linier for international Korrespondance — en Begivenhed, der fik en vis éclat ved, at den nye og smukke Central-Station i Tokio den nævnte Dag blev indviet med stor Højtidelighed. Fra dette Øjeblik var der ikke længere nogen Grund for Selskabet til at opretholde sit Agentur i Yokohama — hvor Hr. F. K o l v i g i 1876 havde afløst den daværende Agent Hr. F. C. C. N i e l s e n — og dette blev derfor nedlagt samme Dag. For at bistaa Administrationen i den første Tid, indtil dens eget Personale havde opnaaet den fornødne Øvelse i de Forretninger, som hidtil havde været besørgede af Agenturet, forblev Hr. Kolvig dog endnu et Aar i Yokohama, attacheret Administrationen. I Løbet af ikkun 8 Aar havde Japan saaledes gjort saa store Fremskridt paa Telegrafens Omraade, at det i de fleste Retninger kunde stilles jævnsides med de øvrige Medlemmer af Telegrafunionen. Ligesom paa saa mange andre Omraader havde det ogsaa paa dette vidst at tilkæmpe sig en anerkendelses­ værdig Plads i de civiliserede Staters Rækker. Om dets Telegrafvæsens Ud­ viklingstrin paa dette Tidspunkt ville følgende Oplysninger give et Begreb: Den iste Juni 1878 udgjorde den samtlige Traadlængde af de i hele Japan oprettede Telegraflinier ca. 7000 engl. Mile, og der fandtes 72 offentlige Sta­ tioner (foruden 50 Stationer, der ikke vare tilgængelige for Publikum). Antallet af Telegrammer var i det nærmest foregaaende Aar steget til ca. 1Million, hvoraf 18,000 internationale, medens Resten vare indenlandske, og heraf det over­ vejende Flertal affattede paa Japanesisk. Telegrafstaben bestod af: 146 Per­ soner, ansatte ved selve Administrationen, 854 Stationsbestyrere, Telegrafister, Elever og Bude samt 410 Ingeniører, Mekanikere og Liniearbejdere — i Alt 1,410 Personer.

— 156 —

Made with