DetStoreKongeligeBibliothek_1793

6?

dende nogle Iagttagelser, som Rode havde hørt af Prevost, hvilket er trykt i Acta medica, IV., S. 103—7. Urinen maa, synes det, særlig havde været Gjenstand for Rodes Op­ mærksomhed, thi i Willum Worms Diarium Italicum findes et længere Stykke om Urinen, som han har nedskrevet efter Meddelelse af Rode, og denne var allerede under Studierne i Marburg 1616 optraadt som Respondens ved en Disputats om Nyrebetændelse. Med »Observationes medicinales« er Rækken af Rodes Skrifter egentlig sluttet. Men nogle mindre Arbejder i helt forskjellige Retninger har han dog efterladt sig, hvilke ere bievne udgivne efter hans Død. Til Vejledning for unge medicinske Studerende havde han skrevet hvad man kunde kalde et Grundrids for dette Studium, der dog ikke saameget handler omStudiets Indhold som om Maaden, paa hvilken det skal anlægges. Der er to saadanne Grundrids; det ene har Overskriften: »Joannis Rhodii de Artis medicæ exercitatione, Consilia tria, Amicis intimæ tantum admissionis hactenus communicata.« Denne lille Afhandling blev udgiven af Thomas Bartholin 1662 i hans Cista Medica Hafniensis (i 8°), Loculus LXII., S. 616—629. Den anden Afhandling har Overskriften: »Johannis Rhodii Introductio ad Medicinam paulo accuratiorem,« og blev ud­ given 1687 af Gunther Christopher Schelhammer i Tillæget til hans Udgave af Herm. Conrings store »Introductio in universam Artem medicam« (i 40), Pars posterior, S. 129— 156, og paany i Udgaven af dette Skrift fra 1726, Pars posterior, S. 129—56, sluttende med en stor medicinsk Literatur, eller maaske snarere med en Fortegnelse over Rodes medicinske Bibliothek (?). Paracelsus er ikke blandt de der nævnte For­ fattere. Denne anden Del af det Conringske Værk indeholder lignende korte Indledninger til det medicinske Studium: af