DetStoreKongeligeBibliothek_1793

55 Tyrkere, Arabere, amerikanske Vilde, har anvendt Spændet. Det er et stort videnskabeligt Apparat Rode raader over; han gjør paa det Omhyggeligste Rede for, hvorfra han har hentet eller faaet sit Stof, alle de Mænd, han har at takke for Bistand, ere nævnede hver paa sit Sted, og han ind­ skrænker sig ikke til blot at citere de gamle Forfattere, men giver kritiske Bidrag til bedre Læsemaader hos dem frem­ dragne ved Kollationer af Haandskrifter. Bogen vidner om stor Samvittighedsfuldhed; den er ledsaget af Afbildninger i Kobberstik (4 Tavler) og enkelte Træsnit. Resultatet af Undersøgelsen er dette, at Acia er en ikke for haardt snoet Traad, hvormed overfladiske Saar bleve syede sammen, medens Fibula er et Spænde, som anvendtes, naar Saaret gik ned i Kjødet. Da Rode havde udgivet dette Skrift, mente han, at Undersøgelsen dog ikke var afsluttet endnu; han vedblev at samle nyt Stof og at forbedre Texten. Hans Exemplar med de tilføjede Noter kom efter hans Død til Kjøbenhavn, hvor Theodor Fuiren kom i Besiddelse af det. Han overlod det til Thomas Bartholin den ældre, som udgav Skriftet paany i Kjøbenhavn 1672, trykt af Matthias Godiche paa Peter Haubolds Forlag, med Titlen: Johannis Rhodii De Acia Dissertatio ad Cornelii Celsi Mentem, qua simul universa Fibulæ ratio explicatur, se- cundis Curis ex autographo Autoris auctior et emendatior, cum Judiciis Doctorum edita a Th. Bartholino. 40. Bogen er dediceret til Kurfyrste af Pfalz Carl Ludvig, hvis Søn Carl nylig var bleven formælet i Heidelberg med Frederik den Tredies Datter Vilhelmine Ernestine. Den be- staar af 144 Blade, foruden et Tillæg paa 38 Blade med særskilt Titelblad, af hvis Indhold, som senere nærmere vil blive omtalt, her skal nævnes »Eruditorum Judicia de Acia Rhodiana.« Blandt disse Domme er der en fra Otto Sperling

Made with