DetStoreKongeligeBibliothek_1793

43 det findes nemlig ikke i den bevarede Stambog, — hvor, mærkeligt nok, heller ikke Navnet Peder Scavenius findes. Af en Bog om berømte Paduanere, som udkom 164442, kan der fremdrages Navne paa flere ansete Personer, som vare samtidige med Rode, der har givet Bidrag til deres Karakteristik, og dette kan altsaa tjene til Vidnesbyrd om, at han har staaet i et nærmere personligt Forhold til dem. De Personer, som ere Ejere af disse Navne, ere vistnok nu aldeles forglemte: Bartholomeo Sover, Giov. Hier. Bronzer, Lorenzo Pignoria — f. 1571, d. 1631; han var længe Præst ved St. Stephans Nonnekloster i Padua og blev Kannik Aaret før han døde; han havde et stort Bibliothek og en Samling af Mønter og mærkelige Ting; hans Lærdom var overordentlig stor, og Thomas Bartholin bruger den Ytring, at Rode blev Arving til Pignorias Lærdom; — Felice Osio, Ottavio Ferrari, og det vil derfor være rettest ikke at dvæle ved dem. Men der er dog et Par Mænd, som maa nævnes. Den ene er Johan Vesling, der var født i Minden 1598. Han har indskrevet sit Navn i Rodes Stambog i Oktober 1627. Vesling fik det Professorat i Botanik, som Rode havde afslaaet; senere blev han Professor i Anatomi og Chirurgi. Han var meget søgt som Docent, ja der fortælles, at Tilløbet til hans Forelæs­ ninger var saa stort, at det anatomiske Auditorium engang gik istykker under en Forelæsning paa Grund af Tilhørernes Mængde. Han var tillige en søgt Læge, og Rode fortæller, at, da han døde i Aaret 1649, sørgede den fattige Almue over ham, da han altid kom den til Hjælp med Raad og Daad4?. Rode havde sluttet et inderligt Venskab med denne ædle Mand, og det blev derfor hans Hverv, i den første Tid efter Veslings Død at have Omsorgen for hans Enke og Børn; han skulde med en anden Ven af den Afdøde, Ottavio Ferrari, sørge for Epitaphiet over ham, — dette skulde være af Marmor, og Rode søgte fra Rom at faa et smukt Udkast til det efter