DetStoreKongeligeBibliothek_1793

4i grad i Basel 1637 og Afhandlingen er ledsaget af et latinsk Digt af Rode. 1636: Peder Lasson, Poul Moth. 1637: Christen Stougaard. 1641: Henrik Fuiren, som boede i Hus sammen med Rode. 1643: Theodor Fuiren, Bertel, Kaspar og Thomas Bartholin. 1644: Hans Mule, Zacharias Lund, Ludvig Pouch. 1647: Vitus Bering. 1649: Christen Osten- feld. 1650: Frederik Licht, der har skrevet: »Nunquam animo divisus. Til et tegn aff min evig, schuldigst och troe Tienist imod hans Exellence Sigr Rohdio haffuer ieg disse faa ord schreffuit.« 1651: Willum Lange, Bartholomæus Luxdorph. 1653: Jakob Bircherod, Christian og Jens Foss, Sønner af Rodes Ungdomsven Niels Foss, Peder Resen. 1654: Rasmus Bartholin. 1655: Theodor Petræus. 1658: Henrik a Moinichen. Endnu maa nævnes tre Kunstnere: 1629, Martino »de« Stenwinkel; 1654, Nic. Guntelberg, hvis Haandskrift er den smukkeste i hele Bogen; 1656, Lambert von Haven, bekjendt som Bygmester af Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Gjennemløber man disse Navnelister, fremkaldes Erin­ dringen om megen Virksomhed i Statens og Videnskabens Tjeneste, som disse Mænd have udfoldet. Hvilket langt Tidsrum spænde Navnene ikke over, Rode født 1587, Henrik a Moinichen død 1709! Og hvor forunderligt, at Rode i det fjerne Padua har kunnet sige, naar han hørte hvad der var hændet i Fødelandet i de mange skæbnesvangre Aar under Trediveaarskrigen og underSvenskekrigene 1643—45,1657—59: den, den og den Mand, som der fortælles om, har jeg seet, jeg kjender ham, han har været her, har boet i mit Hus! Der herskede den smukke Skik ved Universitetet i Padua, at naar Nogen paa en fremragende Maade havde gjort sig fortjent af Universitetet eller de Studerende, saa blev han hædret ved at en Tavle med hans Navn og en Indskrift blev ophængt i Buegangen eller i Loggiaen, der løb rundt omGaarden, som omsluttedes af Universitets-Bygningens fire