DetStoreKongeligeBibliothek_1793

35 er det at læse Worms Bemærkning om, at det er Stormæn- dene, altsaa danske Adelsmænd, som vare mest venligsindede ligeoverfor de Fremmede, — og det var jo dog før Souve- ræniteten blev indført. Til Oplysning om de Fremmede, som Bartholin vel især sigter til, kan anføres nogle Ord af et Brev, dateret 23. April 1641, som Ole Wom skrev til Henrik Fuiren, der studerede i Padua39: »Hvad den nye anatomiske Professor angaar, da forholder Sagen sig paa følgende Maade. Saasnart Dr. Jak. Fabricius var bleven kaldet til Hoffet, udvirkede han ved sin store Indflydelse, at Kongen fastsatte et nyt Stipendium paa 200 Rdl. aarlig til et anatomisk Professorat, som hans Svigersøn, Dr. Simon Paulli, fik overdraget.« Af disse to ænd Mvar Fabricius født i Rostock (1576); han havde været Livlæge ved det mecklen- burgske Hof og Professor ved Universitetet i Rostock indtil han 1637 blev Livlæge hos den danske Konge, hvilken Stilling han beklædte til sin Død 1652. Simon Paulli stammede fra Rostock; hans Fader var Livlæge hos Enke­ dronning Sophie, selv havde han levet et noget omtumlet Liv inden han blev Professor i Rostock; han ægtede en Datter af Jakob Fabricius, og denne skaffede ham, 1639, Ansættelse ved Kjøbenhavns Universitet som Professor i Anatomi og Botanik. Det maatte vel have været en vanskelig, for ikke at sige en umulig Sag for Johan Rode, at konkurrere med saadanne Mænd, der havde Beskyttere ved Hoffet, eller rettere, for hvem Kongen selv var deres Beskytter. Thi Rode levede i Padua, Fabricius og Simon Paulli i Danmark eller nær ved Danmark, og det gamle Ordsprog: Ude aføje, ude afSind, har vel her kunnet gjælde ikke saa lidt.— Mærkeligt nok kom Simon Paulli, der var født 1603, i Familieforhold til Johan Rode, idet han, som tidligere fortalt, blev gift med en Søsterdatter af ham. 3"