DetStoreKongeligeBibliothek_1793

nok af Lærdom, saa erstattes Manglen ved Uforskammethed; det er Noget, de længe have været øvede i. Jeg har ikke nok kunnet forundre mig over den Galskab, som en Tydsker nylig har vist: han manglede Stof til at sige noget Ondt, og saa gav han sig til at udsprede en hel Mængde Vrøvl om din lærde Afhandling om Guldhornene. Du har jo alle Lærde paa din Side; derfor veed jeg ikke, af hvad Slægt hin Kritiker er, som ikke har villet stryge Flag for din Dygtighed og Lærdom. Jeg kjender Tydskernes Hovmod: for at deres egen Berømmelse kan voxe, saa gjøre de sig Umage for at drage andres ned. Alexander kjendte deres Indbildskhed, derfor viste han dem hjem. Men vi pleje dem, føde dem, ære dem, for ikke at lide Mangel paa Folk, der ere os til Besvær. Nu maa Du, Worm! af al Magt stoppe dem i deres Forsøg, for at de kunne forstaa, at de Danske ikke ere dem underlegne i Dygtighed. Bliv ved, som Du har begyndt, med at tage Dig af Rodes Anliggender.« Den i. Juli 1642 svarede WornP6: »Hvorledes jeg er sindet mod min gamle Ven, det veed Gud, og det ville hans Venner her kunne bevidne. Jeg haaber, at vi om kort Tid ville have ham hos os. Hvad jeg har skrevet om Embedet som Medicus Regius, det har jeg fra Nogle, som have hørt det af Statholderen, ja Rodes Søster har ikke én Gang fortalt mig, at Hs. Kgl. Majestæt ved et egenhændigt Brev har kaldet ham tilbage, for at jeg ikke skal tale om Professoratet i Medicin i Sorø. Ja, hvad skal jeg sige? der er ikke saa lidt i hvad Du klager over de Fremmede, som snappe de fede Stykker fra vore Landsmænd, og jeg veed ikke, hvor­ ledes det gaar til, at vore Magnater ere dem mest venlig­ sindede. Men for Dygtigheden er ingen Vej uvejsom . . . ja, hvad skal jeg sige om vor Rode, som af alle Lærde er løftet højt op over alle Hædersbevisninger?«