DetStoreKongeligeBibliothek_1793

32 skriver Worm til Rode54; »Gid vi kunde gjøre Noget for Dig her, saa at Du kunde mærke, at Du ikke har anvendt din Umage paa Utaknemmelige. Du skal snart faa at see, at jeg gjør mig al mulig Flid for at fremskynde din Hjemkomst til os.« Bertel Bartholin tog fat igjen, og i et længere Brev, dateret 12. Juni 1642, skriver han paa en skarp og alvorlig Maade til Worm »Smigrende Ord har Rode faaet nok af; mere end en Gang har han hørt dem af den afdøde Kansler [Christian Friis til Kragerup], som lovede, at han aldrig skulde svigte ham, hvor Noget kunde være til hans Fordel. Men det var Løfter, som glimrede og som blot straalede med tomme Ord. Han fik kun en Gang Bevis paa hans Bevaagenhed, det var da han tilbød ham Professoratet i Physik. Men da dette Embede vilde kuldkaste hans læge­ videnskabelige Studium, blev det med Rette afslaaet. Ikke af noget Hovmod, thi derfra er han langt borte (jeg kjender Mandens Sindelag), men for at han kunde sørge for sine Studier. Og Hs. Magnificence Kansleren tog sig ikke hans Beslutning nær, tværtimod, hans Kjærlighed til Rode voxede, og var han ikke bleven bortkaldt ved Døden, hvad Alle saa bittert følte, havde han givet ham rigere Prøver paa sin Hengivenhed. Stillingen som Medicus Regius har han aldrig afslaaet, thi den er aldrig bleven ham tilbudt. Da jeg nævnede det for ham, faldt han i Tanker. Thi der er aldrig i noget Brev sagt ham et Ord herom. Hvis noget Brev af dette Indhold har været bestemt til ham, saa have slette Mennesker og Lediggængere snappet det, for af en eller anden Grund at holde ham borte fra Hjemrejsen. Jeg tvivler ikke paa, at der findes saadanne slette Mennesker, der sørge for deres egen Fordel. Derfor er det, at Tydskerne tage de fede Stykker fra vore Landsmænd; jeg ønsker dem Fanden i Vold. Disse Mennesker forstaa at sminke sig og give sig et skønt Udseende for at anbefale sig. Have de ikke Bagage

Made with