DetStoreKongeligeBibliothek_1793

3i dom og hans ypperlige Egenskaber ere Anbefaling nok for ham hos Dig; men Du maa endelig vedblive at have din Opmærksomhed henvendt paa hans Vel. Som jeg forhen har skrevet: han forandrer ikke sit Formaal. Som Du veed, udøver han Lægekunsten, i Praxis er han meget heldig. Jeg fremhæver udtrykkelig dette, for at fjerne den Vildfarelse, de have, som paastaa, at han er fremmed for Praxis. Du har jo, kjære Worm, meget at betyde og meget at sige hos Kansleren. Kirkegodserne, de saakaldte Kanonikater, over­ drages til Uvidende, ja endog til Ufortjente, Vilde Nogen tale Rodes Sag, kunde han ogsaa gjøre sig Haab om Noget. [Universitets-jBibliotheket i Kjøbenhavn vilde ligesom det Vatikanske, det Ambrosianske og det Parisiske komme til Væxt, naar det havde en fast Forstander. Blev den Plads ham tilbudt, tog han imod den. Det vilde stemme med Universitetets Værdighed og med Bibliothekets Fordel, at bringes i Orden af selve den Mand, der har en Over­ svømmelse af Haandskrifter, hvilke han allerede i Tankerne har bestemt til Bibliotheket i Kjøbenhavn, saasnart han mærker, at Fædrelandet gjør Noget for ham.« H.erpaa svarede Worm den 16. April 1642^: »Hvad vor udmærkede Ven Rode angaar, saa har baade jeg og andre her for længe siden næret de samme Tanker; men der frygtes for, at naar man har gjort sig rigtig Umage for ham, saa skuffer han ens Haab og vil afslaa et ubetydeligt Biblio- thekar-Embede, — han har jo for længe siden sagt nej til at være Professor ordinarius og til at være Medicus Regius. Vidste man noget bestemt om hans Forsæt og Vilje, saa skulde Ingen finde, at jeg ikke stræbte at komme hans Ønsker imøde. Blandt vore Fornemme har han store Beskyttere, som baade ønske ham alt godt og meget vente at nyde godt af hans Nærværelse her, saa at jeg ikke vil opgive Haabet om et godt Udfald.« Samme Dag, den 16. April 1642,