DetStoreKongeligeBibliothek_1793

30 Ønskerne, saa vil hans betydelige Skat af Haandskrifter efter hans Død blive omslynget af hine Røvere. Det har altid gjort mig ondt, at Vejene for Videnskabsmændene i vort Fædreland ere saa uvisse. Ofte bliver den, som har hen- givet sig til Studiet af Historie, sat ind i et Præsteembede, ofte har den, der har ofret sin Tid paa Philologien, samme Skæbne. Omskiftelserne ere mange og næsten uendelige. Rode forandrer ikke sitFormaal, og det gjør jeg heller ikke. Det er det eneste Middel til at komme op af det Skjul, i hvilket den store Mængde gjemmer En. Men de Fremmede, det vil sige: Tydskerne, de smykke sig med Gud veed hvilken Farve, og de ere lykkeligere end Fædrelandets kjendte Sønner.« I sit Svar, af 4. Juni 1641, paa dette Brev skriver WorirH1: »Fra Rode har jeg nylig havt Brev; han klager endnu over sit mindre stærke Helbred. Der skulde fra vor Side Intet have været i Vejen for at han havde faaet et rigtig godt Stipendium, hvis han var bleven optaget i vor [Pro- fessor-]Stand; men hvorledes skal man drage den frem, som ikke selv vil frem? Der er ingen Grund til at Nogen klager højt over at være ringeagtet i sit Fædreland, naar han der har gjort sig værdig til de Godes Gunst; men den, som kjender vore Forhold, maa lempe sig efter dem, hvis han ikke vil komme bort fra Maalet. Om end de Fremmede have opnaaet meget, saa forblive dog Æresbevisningerne (»honores«) uberørte for vore egne, saavel som en let Maade for disse til at varetage deres Sager paa, saasnart de have vist sig værdige.« Bertel Bartholin kom til Padua, og her traadte han snart i nærmere Forhold til Rode. Den 20. Marts 1642 skriver han til Worm^2: »Om Rode, hvem alle hernede be­ undre, kunde jeg sige meget, hvis mine Ord strakte til til den Lov, han fortjener. Jeg tvivler ikke om, at hans Lær