DetStoreKongeligeBibliothek_1793

23 Skildring kan tyde paa, at Universitetet var i Tilbagegang, men det vil ikke være vanskeligt, fra andre Universiteters Historie i det 17. Aarhundrede at finde Skildringer om Stu­ denternes lidet sømmelige Opførsel; i den Henseende var der en ejendommelig Kulturstrømning, som alle Lande, mere eller mindre, kom til at lide under. Aaret efter skete der en Secession af et stort Antal af de tydske medicinske Studerende, idet nogle droge til Mantua, for at høre de Forelæsninger over Anatomi, som Professor Fabricio Bartoletti holdt der, og for at være tilstede ved hans anatomiske Sektioner, medens andre droge til Venedig, hvor Vesling læste over- Anatomi. Aarsagen til denne Be­ vægelse var Misfornøjelse med de paduanske Professorer i Anatomi, over hvilke der var blevet indgivet Klager. Rode rejste til Mantua og opholdt sig der flere Uger i Februar 1628, vel mere af Videbegjærlighed for at erfare, om Barto­ letti kunde lære ham noget Nyt, end fordi han delte de tydske Studerendes Misfornøjelse. Men ikke saa meget længe efter oplevede Rode en Begivenhed, som paa det dybeste greb ind i Livet ved Universitetet i Padua, og denne Begiven­ hed havde sit Udgangspunkt i Mantua. Den mantuanske Arvefølgekrig udbrød, betydelige Hærmasser samledes om Byen og i Norditalien, og med dem fulgte pestagtige Syg­ domme, som optraadte med Heftighed, bredte sig rundt om og varede flere Aar. Det er den Pest, som rasede i Majland 1630 og som har faaet en saa levende Skildring af Alessandro Manzoni i hans berømte Roman »I Promessi Sposi.« Allerede i September 1630 begyndte Pesten at vise sig i Padua, hvor den havde fast Fod i Begyndelsen af 1631 og nu tog fat med sin fulde Styrke. Følgen blev, at Univer­ sitetet blev lukket, og det blev først atter aabnet den 26. Februar 1632, men det var kun et lille Antal Tilhørere, der da indfandt sig i Høresalene. Den sørgelige Tid blev