DetStoreKongeligeBibliothek_1793

22 at have berømmet Byen — denne store By, der er saa folke­ tom, »som om den var bygget i Lybiens Ørkener eller i Æthiopiens ensomme Egne;« talt om Kunstværker, der ere at se, om den sædvanlige italienske Skik der hersker her, nemlig at Damerne holdes inde i deres Kamre ligesom Fugle i deres Bure, og efterat have talt om Universitets-Bygningen, siger han: »Vender jeg mig til Professorerne og Studenterne, saa er der meget, som jeg kan forundre mig over, hvilket maaske vilde volde finere Naturer Maveve og Kvalme. Thi naar jeg undtager Cremonini og Liceto blandt Philosopherne, Caimo og Prevost blandt Lægerne, saa er der næppe Nogen af alle de andre, som rager frem over det Almindelige. Cremonini og Prevost ere udmærkede som Lærere og Philo­ sopher, men de skrive ikke meget, Liceto og Caimo derimod skrive meget, men som Philosopher og Lærere ere de ikke saa sikre. Men nu alle disse Professorer, som med mere end vatiniansk Had forfølge hverandre med Beskyldninger og onde Ord, disse Professorer af anden og tredie Klasse, der for det meste læse i tomme Auditorier, disse Forelæsninger, som ikke holdes ofte nok, som idelig hvile, og som idelig afbrydes ved hyppige og lange Ferier. Jeg skal nu ogsaa fortælle Dig om nogle Skikke og Sædvaner hos Tilhørerne, som det er værdt at undre sig over: hvor løjerlig er ikke en saadan Lov, som de lægge paa deres Lærere, at de ville være Doctores før de ere bievne Studenter, at de hurtigere ville tage imod Laurbærkrandsen end imod Skolens Lære, at de langt lettere fremkalde Torden i Auditorierne end Natugler i Skyerne, at de grynte bedre end en Parmenio, fløjte højere end Tyve, gjøre mere Støj end Kykloper, efterligne alle Dyrs Stemmer rigtigere end Gjøglere og Vindbøjtler paa Torvene, ikke drage ind i Kollegierne med Pen og Blæk, men som om de skulde til Kamp paa Arenaen, væbnede med Dolke, Sværd, lynende Hjelme og Skjolde.« Naudé’s