DetStoreKongeligeBibliothek_1793

19 Universitetet i Padua. I sin blomstrende Alder og medens hans Lykke stod saa højt, blev Traaden skaaren over for hans Foretagender og for de Forhaabninger, som hans Efter­ levende havde sat til ham.« Professorerne i Anatomi og Chirurgi vare Francesco Plazzoni, en indfødt Paduaner og en yngre Mand, som 1619 blev Professor i Chirurgi og 1620 i Anatomi, samt Adriaan van den Spieghel. Denne Mand var født i Bryssel 1578; han havde i sin Ungdom studeret i Padua under Frabricio d’Acquapen- dente og Giulio Casserio, og efter dennes Død, 1615, blev han hans Efterfølger. Man har sagt om Spieghel, at med ham sluttede den paduanske anatomiske Skole, hvilket er til ikke liden Ros for ham. Linné har opkaldt »Spigelia« efter ham. Rode hørte begge disse Mænd, men var det Dioskorides, der blev lagt til Grund for de botaniske Fore­ læsninger, Hippokrates, Galenus og Avicenna, der bleve lagte til Grund for de medicinske, saa var der nogle helt forskjel- lige Studier eller Virksomheder, som nok saa meget fængslede ham og som vare af en anden Karakter. Det var Øvelserne i Theatrum anatomicum, naar der fandt Sektioner Sted, det var Øvelserne i samme Retning, som Professorerne holdt hjemme hos sig selv, det var Sygebesøgene, hvad enten disse fandt Sted i Hospitaler, i Klostre eller i private Huse, og det var Konsultationerne i Lægernes Boliger. Efter at Rode havde fortsat sine Studier et Par Aar, indtraadte der en Standsning i dem paa en sørgelig Maade: Plazzoni døde den 18. November 1624, Spieghel den 7. April 1625. Der gik en Tid hen, inden disse Professor-Pladser bleve besatte, og Rode benyttede Tiden paa anden Maade end sædvanlig. Han skriver til Ole Worm21: »Padua er rig paa Kunstværker. Jeg er helt optaget af Beskuelsen af dem, alt Andet lægger jeg til Side, alle mine Tanker vender jeg imod dem istedenfor at give mig til at arbejde.« Der var 2 *