DetStoreKongeligeBibliothek_1793

G denne Kritik, saa er det dog vist, at Studerende og Adelige, som søgte Uddannelse, strømmede til Padua fra alle Lande. Fra Danmark er der i Aarene 1566 til 1644 blevet immatri­ kuleret 247 unge Mænd i Padua, nemlig 172 i det juridiske Fakultet, 75 i det artistiske, til hvilket Lægerne hørte. Der var ogsaa særlige Forhold, som lokkede til Padua. Den venetianske Republiks Regjering mærkede snart, hvilke Fordele den havde af et godt besøgt Universitet, og den havde derfor bestemt, at de Studerende ved Immatrikulationen skulde betale en Afgift, men forøvrig være fri for Skatter og Afgifter. Men vigtigst var det, at den sørgede for, at Uni­ versitetet fulgte med Tiden, og i visse Retninger gik det da ogsaa i Spidsen for Europas Højskoler. Allerede saa tidlig som mod Slutningen af det fjortende Aarhundrede doceredes Chirurgi i Padua; den første Universitets-Lærestol i Pharma- kologi blev oprettet 1533 i Padua; den første botaniske Have, som er knyttet til et Universitet, blev grundlagt i Padua 1545, og i Aaret 1594 blev her det første anatomiske Theater taget i Brug. Universitetets Giandsperiode var for det medicinske Studium det 16. Aarhundrede, da Andr. Vesale førte det ind paa helt nye Baner, og efterfulgtes af Falloppio, Fabricio d’Acquapendente og Giulio Casserio. Galileo Galilei blev den første Professor i Mathematik i Padua 1592, og i de 16 Aar han var Professor her samlede han 2000 Tilhørere, — blandt hvilke Kaspar Bartholin har været. Da Rode kom til Padua var der ingen saadanne Stjerner blandt Professorerne i de Fag, som han vilde dyrke, om der end var baade ansete og dygtige Mænd iblandt dem, saa at han kunde vente sig godt Udbytte af nogle Aars Ophold der. Han blev indskrevet i det medicinske Fakultet den 9. Juli 1622 og betalte 1 ungarsk Gylden i Afgift; han blev, som alle Nordboer, indført i den tydske Nations Protokol, og allerede den 6. Oktober 1623 valgte denne Nation ham