DetStoreKongeligeBibliothek_1793

1 5 Kort Aslaksen, offentliggjorde et Indbydelsesskrift til denne Højtidelighed, hvilket er dateret den 19de Juli, og i dette Program siger han, at de fire Doktorander »tum colloqviis privatis tum disputatione publica« have vist sig værdige til at faa Doktorgraden tildelt. Efter Programmet har der kun fundet én theologisk Disputats Sted, som Doktoranderne have deltaget i, og det kan da formodes, at det er denne »certamen sacrum,« denne »hellige Kamp,« som Rode sigter til i sit Brev. Raadfører man sig med en Almanak for 1620, finder man, at Fredagen efter den 7. Juli er Fredagen den 14. Juli, og forsaavidt vil Alt kunne passe: Disputation den 14., Promotion den 20. Juli. At Lægen Rode opfordrer den Gejstlige, Laurids Scavenius, til at møde ved Disputatsen, maa vist tages som Vidnesbyrd om, at Rode ønskede, at hans begavede Ven skulde benytte denne udmærkede og sjeldne Lejlighed til at vise sin Lærdom og sin Dygtighed som Opponent. Skjøndt Rode allerede i en længere Aarrække havde fordybet sig i Lægevidenskabens Studium, mente han dog at maatte fortsætte dette endnu nogle Aar ved et af Europas Universiteter, der især var berømt som et Lægevidenskabens Hjemsted. Valget faldt paa Universitetet i Padua. Naar Rejsen hertil er gaaet for sig, kan bestemmes ved to Datoer. For det første: i et Exemplar af Æneas Sylvius’s Epistolæ familiares, trykt i Lowen 1483, staar skrevet af Rode, at han har faaet denne Bog til Foræring af J. Paludan i Helsingør den 11. Januar 1622, — Johan Paludan, der var fra Viborg, nævnes i Breve fra Rode i Basel til L. Scavenius i Genf; han havde studeret i Padua, ved hvis Universitet han blev indskrevet den 9. November 1618. For det andet: Rode blev indskrevet ved det medicinske Fakultet i Padua den 9. Juli 1622, og Rejsen er altsaa gaaet for sig i det halve Aar, der ligger imellem de to Datoer. Der mangler

Made with