DetStoreKongeligeBibliothek_1793

9 der 1589 blev Professor i Anatomi og Botanik, 1614 i prak­ tisk Medicin; han kreerede 1610 Kaspar Bartholin til Doctor medicinæ og var Rector magnificus 1611, da Ole Worm blev kreeret til Doctor medicinæ af Felix Plater. Denne sidste døde 1614, hans Søn Thomas blev hans Efterfølger som Professor i Anatomi og Botanik. En tredie Professor, Emanuel Stupa, vikarierede for sin gamle Fader Joh. Nic. Stupa (f. 1542), Professor i theoretisk Medicin, og blev hans Efter­ følger da han døde 1620. Hvorledes hans Forstaaelse af Medicinen var, kan sluttes deraf, at han indledede sine Fore­ læsninger med et Foredrag holdt den 28. Marts 1620, der handlede »de fraudibus Paracelsistarum.« Det var altsaa en Opfattelse, som gik stik imod den, Rode var bleven indviet i i Marburg. I det Hele var der en stor Forskjel paa, hvor­ ledes Medicinen doceredes i Marburg og i Basel. I Marburg som ved mange andre tydske Universiteter gik man i det gamle Spor; man var systematisk, Alt skulde rette sig efter Galenus. I Basel var der under Paavirkning af Vesalius, hvis berømte anatomiske Værk var udkommet der 1543 — han blev selv ikke knyttet som Professor til Universitetet i Basel — og under Paavirkning af Italiens og Frankrigs frem­ ragende medicinske Lærere og Forfattere igjennem Felix Plater og Kaspar Bauhin kommet en ny Flugt over Studiet, som væsentlig kan betegnes ved at Autopsi og Erfaring traadte istedenfor Autoritetstro, at en bedre Forstaaelse af det komplicerede menneskelige Legemes Sammensætning, som Anatomien ydede gjennem Sektioner, greb ind i hele Lægevidenskabens Udvikling og Lægekunstens Udførelse. Det vil sige: der kom større Frihed istedenfor tyngende Træl­ dom, og der var skabt en god Begyndelse til at en ny Æra kunde udvikle sig. Men endnu var Harvey’s Opdagelse af Blodomløbet ikke 'bleven bekjendt for Verden. Det var to helt forskjellige Retninger, som Rode lærte at kjende i

Made with