DetStoreKongeligeBibliothek_1793

101 ledsagede det med en Biographi af Forfatteren til det. Han fik Hjælp hertil af Justitsraad J. A. Bølling, som dengang var anden Sekretær ved det store kongelige Bibliothek. Aaret efter begyndte jeg min Virksomhed i dette Bibliotheks Tjeneste, og jeg hørte da tidlig Tale om den i sin Tid saa berømte danske Lærde. Det varede ikke mange Aar før min Interesse for Johan Rode voxede, og jeg tilstaar, at hertil bidrog ikke lidet, at jeg lærte at kjende det smukke Forhold, Rode havde staaet i til Ole Worm, hvem jeg tæller blandt mine Forfædre paa min Morfaders Side, og jeg saa, hvorledes Rode er bleven omtalt af Pieter Burman den Ældre, med hvem jeg er i Slægt paa min Mormoders Side, — der kom for mig noget Personligt med i den Undersøgelse, jeg satte mig for at sætte i Gang. Dertil kom saa, at jeg snart efter kom til at beskjæftige mig med Danmarks Historie i det 17. Aarhundrede, og da følte mig paa en underlig Maade greben ved at læse de mange Navne paa Mænd, som paa den ene eller den anden Vis have spillet en Rolle i mit Fædrelands Historie i hint Aarhundrede, hvilke jeg fandt skrevne i Rodes Stambog; — denne har siden den Tid altid ligget for mig paa min Arbejdsplads i Bibliotheket. Jeg be­ sluttede at forfatte en Levnetsbeskrivelse af Johan Rode og samlede efterhaanden et meget betydeligt Materiale hertil, — saaledes udskrev jeg hele Stambogen, ordnede Navnene chronologisk med Tilføjelse af Tankesprogene, og overførte dem saa i en Bog, der kan tjene til Manuskript ved en mulig Ud­ givelse af den, — og jeg søgte og fik (1877) Oplysninger om Rode fra Statsarkivet i Venedig ved dettes dalevende, saa imødekommende Forstander Hr. Bartolomeo Cecchetti. Men jeg har ikke helt kunnet tilegne mig Rodes Symbolum: »nunquam animo divisus,« thi Embeds-Pligter og -Studier have atter og atter bragt lange Standsninger ind i Rode-