DetStoreKongeligeBibliothek_1793

100 knyttede til det, blandt Botanikerne nævnet: »il eruditissimo Rodio,01.« Da Rodes nu saa vel kjendte Landsmand og Byesfælle Etatsraad L. Brandes efter at have afsluttet sit lægeviden­ skabelige Studium ved Kjøbenhavns Universitet foretog en Studierejse til Udlandet, oplevede han en Hændelse i Italien, som med hans Tilladelse omtales her. Paa Grund af en ufuldstændig Pasvisering blev han nødsaget til at blive en Dag over i Padua. Han besøgte da Kliniken for at bivaane en klinisk Forelæsning, og da Professoren havde faaet at vide, at der var en ung dansk Læge tilstede, henvendte han nogle Ord til de Tilstedeværende, i hvilke han mindede disse om, at mange unge Danske i tidligere Tider havde været Padua-Universitetets Alumner, og at flere af disse Mænd endnu havdes i venlig Erindring, idet deres Navne kunde læses paa Æres-Tavlerne, som vare ophængte paa Univer­ sitetet. Han vilde nu meddele sine Tilhørere, at der idag var tilstede iblandt dem en ung Læge fra Danmark, og han vilde af Hensyn til ham idag holde den kliniske Forelæsning paa Fransk. Han bød den danske Læge Velkommen og talte i det franske Sprog. Og efter Forelæsningen stillede han to Studenter til den danske Mands Raadighed, for at de kunde ledsage ham og forevise ham Universitetet. En Meddelelse om denne fine Opmærksomhed fortjener en Plads ved Slutningen af Rodes Biographi; thi ingen dansk Mand har studeret i længere Tid i Padua end han, og der kan ikke nævnes nogen dansk Mand, som med større Hengivenhed har knyttet sig til Padua-Universitetet end Johan Rode.

Den Forfatter, som sidst har skrevet Noget udførligt om Rode, er den hamburgske Lærde, Dr. jur. F. L. Hoffmann, der 1856 udgav Rodes ovenfor omtalte Bibliotheks-Votum og