DetStoreKongeligeBibliothek_1793

99 I et Skrift af en tydsk Forfatter J. V. Wigand, der ud­ kom 1678, siges om Rode?6, at han »nød stor Anseelse overalt, især i Italien, men at han, paa Grund af sit ved­ varende Ophold i Padua, blev forglemt af sine danske Landsmænd.« Dette er noget for stærkt sagt, men det blev dog som et Slags Propheti for Fremtiden. Erik Pontoppidan fortalte nemlig 174097, at Rode ikke var en Kjøbenhavner, men at han var født i Adserballe Præstegaard paa Als og var en Præstesøn. Da Pontoppidan havde været Præst paa Als og da der i det 17. Aarhundrede paa Als havde levet flere Præstefamilier med Navnet R/zode, i Adserballe, Kettinge, Tandslet, saa fæstede man Lid til hvad Pontoppidan havde sagt, og det blev for det store Publikum fastslaaet, da Jens Worm 1773 optog Meddelelsen om, at Rode var en Alsing, i sit fortjenstfulde og ellers saa paalidelige Værk: Lexikon over danske, norske og islandske Lærde?8. Worm meddelte tillige, at Rode allerede fra 1614 levede i Padua, og disse urigtige Efterretninger ere bievne gjentagne i danske Skrifter indtil den nyeste Tid, — i de faa danske Skrifter, i hvilke Rode er bleven omtalt, thi det er meget sjælden, at han er bleven draget frem i Danmark??. Men det underlige Tilfælde fremkom ved Pontoppidans fejlagtige Notits, at Johannes Moller ikke optog Johan Rode i sit Værk »Cimbria litterata,« fordi han var født i Kjøbenhavn og følgelig ikke hørte Cimbria til, og at Rasmus Nyerup ikke optog Kjøbenhavneren Rode i sit og Krafts danske Forfatterlexikon, 1820, fordi han var født paa Als og Als »ikke hører til Danmark100.« Medens Rode saaledes paa en Maade er bleven glemt i sit Fødeland, er han derimod bleven mindet i Padua endnu i dette Aarhundrede. 1 en Festtale holdt ved Universitetet der af Professor i Anatomi Floriano Caldani den 25. Novembei 1827, som er en Lovtale over Universitetet, finder man blandt de mange berømte eller fremragende Mænd, der have været 7*