DetStoreKongeligeBibliothek_1793

98 Claude Capperonnier, og i dette Skrift sagde Burman: »Johannes Rhodius, licet Danus gente, vir tamen vere doctus et ab omni fastu pædagogico alienus,« o: »Skjøndt Rode var en Dansker, var han dog en i Sandhed lærd Mand, og han var fri for alt Skolemester-Hovmod.« Ludvig Holberg læste i disse Ord en blodig Fornærmelse imod alle andre danske Lærde, og han fik, 1727, i et i Haag udkommende literært Tidskrift en Artikel trykt med Overskrift: »Holgeri Dani ad P. Burmannum Epistola,« i hvilken han ordentlig læste Burman Texten og forsvarede de danske Lærdes Ære. Christian Falster holdt i samme Anledning i Ribe Skole en latinsk Tale, der er rettet imod Burman, og Hans Gram ud­ talte sig i Breve til J. A. Fabricius i Hamburg ligeledes skarpt om Burmans uberettigede Angreb paa hans danske Landsmænd. De tre berømte danske Lærdes og ærlige Pa­ trioters Kamp imod Burman var imidlertid som en Kamp med Vejrmøller, thi de havde slet ikke forstaaet Situationen. Capperonnier havde nemlig paa en hovmodig Maade udtalt, at kun de franske Philologer vare Lærde, og Burman bruger nu Johan Rode som Exempel paa, at der fjernt fra Frankrig, langt mod Nord, helt oppe i Danmark, kan fødes sande Videnskabsmænd, der ikke prale med indbildt Lærdom, men forstaa at forene udstrakt Lærdom med Beskedenhed. Naar Burman drog Rode frem, da var Grunden tildels den, at Rode havde leveret et saa udmærket Arbejde som hans Lexikon til Scribonius er, hvilket nævnes i Modsætning til det, Cappe­ ronnier havde føjet til sin Udgave af Quintilian. Denne Sags rette Sammenhæng er først bleven fuldstændig oplyst 186595. Som den har Interesse med Hensyn til Holberg, Falster og Gram, saa har den ogsaa Interesse for Rodes Ved­ kommende, fordi den viser, hvor smukt en Philolog som Burman i det 18. Aarhundrede dømte om ham.