DetStoreKongeligeBibliothek_1793

89

Neapel besørgede han Udgivelsen og Trykningen i Padua af hans Skrift »Vipera Pythia, id est de Viperæ natura,« som udkom 1655; paa lignende Maade hjalp han Ottavio Ferrari; for Fortunio Liceto forfattede han Registret til hans Bog om Gemmer, og da Nic. Heins vilde udgive Claudian, var Rode ham behjælpelig med at kunne benytte Haandskrifter. Paa dette Sted kan maaske en lille Notits finde Plads om, hvorledes man i en hel anden Retning søgte Hjælp hos Rode. Da Otte Thott, Danmarks Riges Raad og Befalings­ mand paa Malmøhus (f. 1607) var bleven syg, og hverken Simon Paulli eller de fornemste Læger i Kjøbenhavn og i Hamburg kunde hjælpe ham, da »lod han skrive til Italien, derudi til Rom, Padua og andre Stater, og ved den berømte Johannem Rhodium forfare lærde Mænds Tykke og Mening, hvad ham udi saadan haard tilfalden Svaghed raadeligst skulde være.« Tre Aar efter døde Otte Thott, 165689. Det er kun et enkelt Exempel, der er bevaret paa, at Rode er blevet skattet som Læge; men der kan jo ingen Tvivl være om, at en Mand med hans milde, kjærlige Sind, og med hans store lægevidenskabelige Kundskaber har været en søgt Læge i Padua. Naar man Intet hører herom uden hvad Bertel Bartholin har fortalt, saa har Rode i denne Henseende delt Skjæbne med saa mangen en Læge, der med Dygtighed og Opofrelse har passet sine Syge og været dem til Hjælp og til Trøst, uden at Historiens Annaler har opbevaret Efter­ retninger herom. Men vender man sig fra de trykte Bøger til den skrevne Bog, som laa paa Rodes Bord i alle de Aar, han levede i Padua, hans Stambog, saa fremstiller sig for Tanken alle de mange Unge, som have indført deres Navne i dette Album, og det Samliv, de have ført med den beskedne, livlige, venlige, trofaste, hjælpsomme Ven og Vært, staar levende for En. Mange have været hans Husfæller, mange hans Bordfæller,