DetStoreKongeligeBibliothek_1793

hans Kritik. Og det var fuldt saa meget i den philologiske som i den medicinske Verden han talte Venner, hvis Navne vare vel kjendte over hele Europa dengang somnu, Mænd som Daniel Heins og hansSøn Nicolaas Heins, Isac Voss, Joh. Fr. Gronov, Kaspar Barth, Jan Gruyter (Gruterus), Lucas Holstein, Athan. Kircher, Leone Alacci, Gaspar Sciop- pius og mange andre. Rodes kritiske Sands fandt ogsaa Anvendelse ved Be­ dømmelse af digteriske Frembringelser, og han havde Ord for at være en fin Smagsdommer. Det er netop et saadant Ud­ tryk, som en dansk Mand bruger om Johan Rode, nemlig Niels Andersen Wandstad; han fortæller i sit Levnet, at han og hans unge Rejsefæller den 5. Oktober 1657 kom til Padua, og siger saa: »her glimrer vor Landsmand Rhodius, hvis dybe Lærdom Italienerne beundre, og hvem de betragte som den ypperste Smagsdommer.« En italiensk Forfatter fra det 17. Aarhundrede siger om »Giouanni Rhodio,« at han var »letterato non meno caro alle Muse, che ad Esculapio87.« Selv skrev Rode gode latinske Smaadigte, af hvilke han, efter hvad Gabriel Naudé fortæller, havde samlet et tykt Bind; Bartholin siger, at dette Bind kom til Danmark, men gik tabt der. Hans Gram har i forrige Aarhundrede samlet en Del af dem fra de trykte Bøger, i hvilke de ere spredte, Samlingen er bleven forøget af Forfatteren til denne Biographi af Johan Rode, og de eré aftrykte som Tillæg til den. Naudé roser Digtene for deres »suavitas et amoenitas,« Bar­ tholin siger, at der findes i dem »plurimum sangvinis atque nervorum88.« Enten det var Læger, Philologer, Historikere eller Ar- chæologer, som ønskede Rodes Bistand ved deres viden­ skabelige Arbejder, saa var han lige villig til at hjælpe dem. Hvorledes han hjalp Tomasini er allerede omtalt; Veslings Anatomi udgav han, for Lægen Marco Aurelio Severino i