DetStoreKongeligeBibliothek_1793

8 o ved, som det er formodet, at rejse med Ulfelderne som deres Hovmester. Og da han under sit lange Ophold i Padua gjentagne Gange har afslaaet at modtage de Embeder, som bleve ham tilbudte, maa det antages, dels at han har havt nogen Formue, dels at han har tjent godt ved sin Virksomhed som Læge; mulig har han ogsaa havt Studerende eller unge Adelige i Huset hos sig som Pensionærer. Vel taler han i et Brev skrevet til Kaspar Hoffmann den 29. December 1622 om, at Grunden til, at han ikke har skrevet ham til, dels er hans Beskjæftigelser dels hans Mangel paa Penge (»inopia argenti«), men denne Mangel har dog vist været aldeles forbigaaende; Rimesserne kunne jo være ude­ blevne eller være bievne forsinkede. Penge maatte der ogsaa til for at han kunde omgive sig med de Samlinger, som han besad. Thi han ejede et godt Bibliothek, vel forsynet med lægevidenskabelig Literatur og med Bøger hørende til den græske og latinske Literatur. Dette Bibliothek kom, idet- mindste for en stor Del, til Kjøbenhavn, hvor det arvedes af Professor Thomas Bang, der var gift med Rodes Søster­ datter Else Bartskjær. Bang døde den 27. Oktober 1661 og hans Bogsamling blev solgt ved Auktion, der begyndte den 1. September 1662. Gjennemgaar man Auktions-Kataloget, vil man snart lægge Mærke til dets mange medicinske Bøger og dets mange Bøger udkomne i Italien i den nyeste Tid; det er Rodes Bøger. Kjender man nøjere til Rodes Historie, vil man næppe tage Fejl ved at erklære, at Nr. 377 i Folio: »Æneæ Sylvii Epistolæ, Lovanii 1483,« er det Exemplar, som Rode fik til Foræring af Johan Paludan i Helsingør 1622, og som nu bevares i det store kongelige Bibliothek. Der findes blandt Bøgerne gamle Udgaver af Celsus, men ikke editio princeps fra 1478 (sml. ovenfor S. 67). Til Sikkerhed for at Meddelelsen om, at det er Rodes Bøger, det drejer sig om, kan henvises til to Breve fra Thomas