DetStoreKongeligeBibliothek_1793

7 8 sit Navn 1632, og det er formodet, at det er sit eget Billede, Kunstneren har udført. Men under Portrætet har han skrevet: »Corm’. F.«, hvilket dog vist tyder paa, at det er Johan Rode, som er blevet portræteret — og er da blevet noget forynget i Billedet, der ikke synes at fremstille en fem og fyrretyveaarig Mand. Der er en gammel Tradition for at Portrætet fremstiller Johan Rode, thi dette siges udtrykkelig i Musæum Klevenfeldianum (1787). Hans Portræt er to Gange — ja egentlig tre Gange — blevet stukket i Kobber. Det ene er udført i Italien af en Kunstner Giov. Georgi. Her faar man et anstrengt, et lidende Physiognomi at se; Forhovedet er skaldet, det lange Baghaar falder ned over Nakken; Rode har Overskjæg og Fipskjæg og er iført en Klædning med en bred, hvid, glat nedfaldende Krave, der holdes sammen om Halsen ved en Snor, som ender i Kvaster. Paa Skriftpladen læses: »Joannes Rhodivs 1647. G. G. Pat.« Det andet Portræt er udført i Kjøben- havn af Albert Haelwegh, som altsaa maa have havt et malet Billede for sig. Her bærer Rode Kalot; han har Overskjæg og Fipskjæg, en nedfaldende Krave sammenholdt med Snore og Kvaster, og over den tilknappede Klædning en Kappe. Paa Skriftpladen læses: »Clarissimo Viro Johanni Rhodio Dano Medico Polyhistori et Philosopho Civi suo bene merito Christianus Ostenfeld M. P. Alb. Haelwegh sculpsit.« Det Physiognomi, man her har for sig, er meget forskjelligt fra det andet, hvilket ikke mindst ligger deri, at dette Stik er udført med en ganske anden Kunst end det først omtalte, og at dette kun foreligger i blege Aftryk, medens Haelweghs er kraftig trykt med stærk Farve. Rode er afbildet med et ret fyldigt, dog noget furet Ansigt, der giver Forestilling om en jævn, god­ lidende Mand; der er ikke noget Træk af Genialitet i det. Tør man slutte Noget af den nederste Del af Billedet, kan man tænke sig, at Rode ikke har været nogen høj Mand og

Made with