DetStoreKongeligeBibliothek_1793

76

sit den 25. Maj 1626; den 14. Februar 1658 skrev Jørgen, Albert og Otto Skeel deres Navne paa samme Blad ved Siden af deres F'ader Otto Skeels, der var skrevet den 25. Maj 1626. Den 30. August 1657 skrev Ole Worms Søn Willum Worm sit Navn i Rodes Stambog; han havde da allerede opholdt sig længe i Padua og havde i Dagene fra 14— 18. Juni 1656 gjort en lille Udflugt til Venedig i Selskab med Rode, Poul Resen og Henrik a Møinichen. Willum Worm har ført en kort Dagbog under sit Ophold i Padua og han fortæller Et og Andet om Rode. Denne havde saaledes meddelt ham en Fortegnelse over et medicinsk Bibliothek, som Lægen burde eje, formodenlig en Fortegnelse som den ovenfor S. 63 om­ talte, og havde givet ham Anvisning paa, hvorledes han skulde gjøre sine Excerpter, føre sit Diarium, og inddele sine Notitser i Observationes, Consilia, Animadversiones, Mónita, Axiomata, Cánones, Scita Poetarum, Dicta Historicorum. Levede Johan Rode et ensomt Liv forsaavidt som han var ugift, saa levede han dog altid i Selskab med Venner og sammen med Ungdom. I et Brev, som Nic. Heins skrev til J. Fr. Gronov den 12. Maj 1658, fortæller han, at Rode er død?2. Denne Efter­ retning var forhastet. Har der maaske gaaet Rygter om at han var syg, var svag? Det varede dog ikke saa længe efter, at Budskabet om hans Bortgang var rigtigt. Om Rodes Død er følgende Meddelelse i det latinske Sprog indført i den tydske Nations Protokol for 1659: »Den 24. Februar 1659 gik Rode bort ved en for tidlig Død. Hele den lærde Verden begræder ham. Dagen efter blev hans Legeme, som det er Skik med Paduanske Adels- mænd, begravet i den saakaldte St. Franciscus Majors Kirke. Men for at alle hans Efterladenskaber kunne være i Behold, saa er hans Musæum strax efter hans Død i min Nær­ værelse blevet forseglet af vore Prokuratorer med Nationens