DetStoreKongeligeBibliothek_1793

75 her tilligemed Jørgen og Chrph. Due og Rasmus Bartholin6?. Engang oplevede han at blive Vidne til, at ogsaa hans yngste Landsmænd kunde gjøre sig fortjente i Padua. og 1654 opnaaede den tydske Nation visse Fordele ved Universitetet, og de Mænd, som vare virksomme ved denne Lejlighed, vare Peder Resen, der var Juristernes, og Jens Foss, der var Medicinernes Consigliere. Disse Fordele bleve bekræftede den 10. Juni 1654, da Christen Ostenfeld og Rasmus Bartholin vare den første Juristernes, den anden Artisternes Consigliere. 1 December samme Aar var der spændte Forhold ved Universitetet, der endte med, at Juri­ sternes Syndicus blev afsat, og Artisternes Prorektor Nic. Petronio vakte Ro tilveje, især ved Hjælp af Danskeren Jørgen Due, som var bleven Juristernes Vice-Syndicus og Prorektor?0. I Sammenligning med de første Aar, da Rode levede i Padua, var det ikke blot nye Mænd, men saa godt som en hel ny Slægt, der var knyttet til Universitetet i Padua i Rodes sidste Leveaar. Der var vist dygtige Mænd iblandt dem, men ingen Førere i højere Forstand. Rode var bleven saa godt som en indfødt Paduaner, og han har vistnok forstaaet at slutte sig til dem af Professorerne, hvis Fag laa ham paa Hjerte. Af disse Professorer vare Antonio Molinetti, der blevVeslings Efterfølger som Professor i Anatomi, og Pietro de Marchetti, der var en udmærket Chirurg, de fornemste?1. Men har det været oplivende for den nu snart gamle Mand, at lære af disse Lærere, thi for Rode var hele Livet en Skole, saa har det været i særegen Grad forfriskende for ham, at se de Unge om sig, saavel Landsmænd som Fremmede, der studerede i Padua. Derom bærer hans Stambog Vidnes­ byrd: 1654 er der indskrevet 24 Navne, 1655 19, 1656 22, 1657 1 1 , 1658 11. I Juni 1654 skrev Otto Skeel sit Navn ved Siden af sin Faders Christen Skeel, der havde indskrevet

1 Aarene 1653