DetStoreKongeligeBibliothek_1793

72 September 1644, i sit Skrift: »Historiarum anatomicarum et medicarum rariorum Centuria V & VI.« Thomas Bartholin ejede i sit Museum en Pude, paa hvilken Æggene vare bievne udrugede i Ovnene61. I et Brev fortæller Rode, at Naudé til Mazarins Bibliothek samlede Bøger i Italien, og han gjør da den Bemærkning, at Danmarks Konge vist vilde offre lige- saameget, hvis en Mand af stor Autoritet kunde give ham at forstaa, hvilken stor Fordel det er for en Stat, at besidde dygtige Forfattere (eller gode Bøger, Udtrykket er lidt uklart: scriptores); dette Brev er skrevet 1646. I Worm fandt Rode endelig en Talsmand for sig hos dem i Kjøbenhavn, som mulig kunde skaffe ham en Ansættelse. For nogle Aar indtræder en anden Korrespondent paa en vis Maade for Rode i Worms Sted, nemlig den hollandske Philolog Nicolaas Heins eller Heinsius, med hvem Rode korresponderede fra 1646 til 1654. De 31 Breve, som kjendes, ere alle skrevne af Rode og sendte til de forskjel- lige Steder, hvor Heins opholdt sig i disse Aar. De dreje sig mest om lærde Materier, om klassiske Forfattere, som ikke skulle omtales her, skjøndt det kunde være interessant at paavise, hvor ivrig Rode har været for at lette Heins Ad­ gangen til at benytte Haandskrifter, f. Ex. i Marcus Biblio- theket i Venedig. Men der forekommer nogle andre Bemærk­ ninger i Brevene, som fortjene at fremdrages. Det er saa- ledes smukt at læse, hvor omhyggelig Rode er, for at Heins, hvis Helbred var skrøbeligt, ikke paa Rejse over Apenninerne — i Januar 1653, da Vinteren var meget streng, saa at endog Havet udenfor Venedig frøs til og Fartøjer ikke kunde sejle ind til Byen — eller Alperne i uheldige Aarstider skal blive syg, og derfor indtrængende formaner ham til Forsigtighed62; det er morsomt at læse, hvorledes Rode kan opgive Heins et bestemt Skab i et Bibliothek, hvor et godt Haandskrift af en Forfatter stod, som Heins burde benyttet Af størst