DetStoreKongeligeBibliothek_1793

7 i

forhen havde vidst Besked om. Som Exempler paa, hvor­ ledes Interessen for Runerne gav sig Udslag, kan nævnes, at Willum Lange skrev med Runer i Rodes Stambog disse danske Ord: »Mit Hjertes Klippe er Gud evindeligen«, og at paa Titelbladet til Fortunio Liceto’s Værk: »De lucernis,« som udkom 1652, er i et Kobberstik afbildet to Skjolde med Indskrift i Runer, nemlig Ordene: »Minervae augustae Mu- sarum tutelae«, ved hvilke Ord der sigtes til Dronning Christina, til hvem Værket er dediceret. I Henrik Fuirens Stambog findes følgende Stykke skrevet med Runer: »Thucid. Istor Lib. II. Chi conosce quale cose sarieno utili alla sua patria, et non le rappresenta, da inditio di non amarla. — Per monstrar la grandissima affettione, che porto sempre all illustrissimo et eccellentissimo signore arrigo fiuren, ho scritto queste poche parolie. Padoua XIII Mart an MDCXLIV. Pietro Juell cimb. mpp.« Den, de-r har skrevet detteStykke, der synes at være en fri Bearbejdelse af Thukydid, II, 60, 6, er den senere saa bekjendte danske Minister i Stockholm Peder Juel til Hundsbæk. — Gjennem Worm kunde Rode faa Nyt at høre fra Hjemmet. Det er saaledes i Breve til Rode Worm fortæller om den Hønse-Udrugnings-Anstalt, som Christian den Fjerde lod indrette paa Frederiksborg i Aaret 1630, et Foretagende, der interesserede Rode, eftersom han kjendte lignende Indretninger i Ægypten, hvilke Vesling, som havde opholdt sig 5 Aar i Kairo, havde forklaret ham; med Kon­ gens Tilladelse lodWorm en Maler tegne Udrugnings-Ovnene af og sendte Tegningen til Rode. Brevene om denne Sag ere trykte i den Wormske Brevvexling, men Tegningen af Ovnene var ikke tilstede, da den blev trykt, og findes føl­ gelig ikke i den. De vare imidlertid allerede bievne afbil­ dede i Aaret 1661, da Thomas Bartholin udgav dem, stukne i Kobber og ledsagede af et Stykke af et Brev fra Rode til Worm af 3. August og Brevet fra Worm til Rode af 15.