DetStoreKongeligeBibliothek_1793

70 Jo. Rhodii de Ponderibus et Mensuris veterum Medi- corum inprimis Cornelii Celsi Dissertatio posthuma in Lucem protracta a Thoma Bartholino. Accedit Vita Celsi, et Ju- dicia Doctorum de Acia Rhodiana. Hafniæ, Literis Matthiæ Godicchenii, Sumptibus Petri Hauboldi, Anno M. DC. LXXI'I. 4o. 76 SS. Celsus’s Levnet er blevet optrykt i flere Udgaver af denne Forfatter udkomne i senere Tider. I Forbindelse med Celsus-Studierne stod Rodes Be- skjæftigelse med to andre sildige latinske medicinske For­ fattere, nemlig Marcellus Burdigalensis Empiricus, hvis Skrift »liber medicamentorum,« og Vegetius, hvis Skrift »de mulo- medicina s. de arte veterinaria,« Rode havde i Sinde at ud­ give. Det sidstnævnte Arbejde var en Del fremmet; Noterne og et Lexikon til det kom i Thomas Bartholins Eje, men disse Sager brændte med Celsus 167o60. Det sidste Brev, som nu kjendes fra Ole Worm til Rode, er dateret 20.August 1650; Worm døde den 31. August 1654, og skulde der ikke i Mellemtiden være vexlet Breve imellem dem, eller ere disse gaaet tabte? Skjøndt det kun er 32 Breve, som kjendes vekslede mellem disse Mænd i Tiden fra 1621 til 1650, og der ingen Breve ere bevarede fra Tiden imellem 1625 og 1637, ere de dog en vigtig Kilde til Kundskab om deres gjensidige Forhold og om Rodes Liv. Gjennem Rode kunde Worm faa at vide, hvad de Lærde i Italien tænkte om Alt det Nye, som Worm bragte Viden­ skaben ved sine runologiske Skrifter og ved sin Bog om Guldhornene; gjennem Rode kunde han faa at vide, om man i Italien kjendte til Rune-Indskrifter eller til Levninger af de gamle Gothers Skrift. De runologiske Undersøgelser vakte overordentlig Opmærksomhed, og Worms Skrifter herom bleve læste og kritiserede, thi det var Noget, man ikke