DetStoreKongeligeBibliothek_1793

69

ningen af den femte Bog. Men der hvilede en uheldig Stjerne over Rodes Celsus, thi den hele Celsus-Samling blev ødelagt, da Bartholins Herregaard Hagestedgaard brændte i Maj 1670: »abiit Celsus noster ad excelsosD8« Bartholin var i Kjøbenhavn, dengang hans Ejendom brændte. Den Dag, Efterretningen herom kom til Hoved­ staden, den 18. Maj, skulde Kongens Livlæge Dr. Poul Moth, der var død den 6. Maj, begraves, — Poul Moth skrev sit Navn i Rodes Stambog den 25. Okt. 1636 og Bartholins Venner, som vare meget bedrøvede paa hans Vegne, vare spændte paa at se, hvorledes han vilde bære Ulykken. Da han kom tilstede i Petri Kirke, taug Alle stille og hilsede ham med alvorlige Miner, idet de vare uvisse, om han havde faaet at vide, hvad der var skeet. Bartholin traadte hen til dem, sagde, at han vidste Alt, og at han tog hvad der var hændet som en Guds Styrelse. Han syntes stærkere end de, der vare komne forberedte paa at trøste ham. »Men en Sorg havde han, en Bedrøvelse, som for andre maaske vilde have været af ringe eller slet ingen Betydning, nemlig at hans store Værk om de Gamles Barselfærd tilligemed Rodes saa længe lovede Celsus var blevet ødelagt ved denne ulykkelige Brand, og at det Haab, som de Lærde i saa mange Aar havde havt, nu som i et Øjeblik var forspildt.« Saaledes fortælles i Willum Worms Ligtale over Thomas Bartholin 59. Lidt af Rodes Celsus-Arbejde kom dog frem. Thomas Fuiren havde nemlig efter Rodes Død faaet nogle Notitser, som han havde efterladt om de romerske Lægers Vægt og Maal; disse Notitser ordnede Bartholin og udgav dem, tillige­ med Celsus’s Levnet forfattet af Rode, som Tillæg til den nye Udgave af Afhandlingen »de Acia,« med Titel (ogsaa nævnet i Bogens Hovedtitel):