DetStoreKongeligeBibliothek_1793

68 Italien kollationerede han Celsus-Haandskrifterne, som be­ varedes i de offentlige Bibliotheker, fra Venedig skaffede Professor Cremonini ham et Haandskrift, hos Erkebiskoppen i Salzburg fik han et Haandskrift tillaans, og selv fra Spanien fik han kritiske Bidrag ved Bistand af den venetianske Legat Pietro Bassadoni, i Paris havde Thomas Bartholin søgt efter Haandskrifter, gjennem Nic. Heins havde Rode haabet at faa Meddelelse om Celsus-Haandskrifter i England 56. Paa denne Maade samlede han et stort kritisk Materiale til sin Udgave. Men omhyggelig som han var med Alt hvad han foretog sig, var han det i allerhøjeste Grad med sin Celsus, og da han døde var endnu kun Materialet samlet, Varianterne vare til­ vejebragte og et Celsus-Lexikon af samme Karakter som Scribonius-Lexikonnet var udarbejdet, men et Manuskript fædigt til Trykken af hele Værket fandtes ikke. Materialet kom til Kjøbenhavn, og her overlod Thomas Bang det til Thomas Bartholin. Denne Lærde havde allerede længe interesseret sig for Celsus, og allerede 1639 havde han for­ fattet følgende Epigram »in Cornelium Celsum a Joanne Rhodio edendum57;« Æmula coelorum nitidi mens corporis auctor, Et celsos æquans conditione senes, In claros surgit titulos et digna capessit, Quo vocat excelsi pectoris auctus amor. Celsa petit virtutis opus, superumque propago, Ardua non populos ad sua liba vocat. Maxima laus patriæ, Rhodi, cui terra Quiritum Mascula gaudebat se placuisse prius: Dum renovas foeda Celsum jam nocte sepuitum Et luci tentas restituisse suæ; Dignum pandis opus, dignum te vindice saxum Volvis. Erit Celso celsior iste liber. Bartholin havde den Plan at optage Rodes Arbejde, som han vilde udgive forøget med sine egne medicinske og philo- logiske Iagttagelser, og han var allerede kommen til Slut

Lugd. Bat. i6}C).