DetStoreKongeligeBibliothek_1793

til en vis Tid og under visse Forhold vil være hensigts­ mæssigt, at den unge Mand lærer at kjende, hvorledes den nyeste Tid er bygget op, idet han følger den chronologiske Udvikling, men at der er dem i »nostro secolo li quali hanno consigliato il comminciare dall’istorie vicine alla nostra etå,« altsaa at gaa den nyeste Historie igjennem baglænds. Memoirener skreven: »Padoa li 24 de Giugno 1649.« Om man end vil indrømme, at Udgaven af Scribonius Largus skjuler et Arbejde, der maa have krævet umaadelig l i d , saa maa det dog kunne siges, at man af saa mange Aars fortsatte Studier maatte kunne have ventet større Re­ sultater fremlagte for den videnskabelige Verden end de Skrifter ere, som Rode blev Forfatter til, og som nys ere bievne nævnede. Men der maa da erindres om, at det Ar­ bejde, som skulde have været Rodes Livs-Værk, aldrig blev fuldendt. Det kan være uvist, om han virkelig havde den Plan, at udgive et »Corpus Medicorum Latinorum w« rnen det er vist, at han vilde udgive Cornelius Celsus’s Skrift »de medicina.« Ja, denne Udgave var tildels et af Maalene for hans Rejse til Italien, og Interessen for den har næppe været uden Indvirkning paa ham med Hensyn til ikke at ville for­ lade Italien. Allerede i et Brev fra 1621, skrevet af Ole Worm til Rode, er Celsus paa før sin Afrejse fra Kjøbenhavn *talt til Worm om sine Tanker om en Celsus-Udgave, Worm har meldt det til Kansler Christian Friis til Kragerup, og denne har ikke blot med største Glæde hørt om Planen og opmuntret Rode til at iværksætte den, men endog lovet at sende Rode et Exemplar af en Udgave af Celsus, til hvilken den berømte engelske Læge John Cai har skrevet mange Noter. I Italien for­ skaffede Rode sig et Exemplar af Editio princeps af Celsus fra 1478, og han kom selv i Besiddelse af et Haandskrift af denne Forfatter. Men Alt dette var ikke nok; paa Rejser i

B a n e 55 ; Rode har allerede