DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

i Bestræbelserne for at give det en uafhængig Stilling inden for Samfundet. A f samme Grund blev der i Kom­ missionen ført lange Forhandlinger om, hvad der skulde gøres for de døde, som ikke havde nogen, der kunde sørge for deres Begravelse. Crüger foreslog, at der blev indrettet en tilstrækkelig stor Plads til Kirkegaard med en lille Bolig til en Graver, som skulde lønnes af Hospi­ talet, og dette fandt Kommissionen uforbigiengelig nød­ vendigt og anbefalede det til Moltkes Velvilje, for at der ikke skulde mangle en Kirkegaard ved Hospitalets Aab- ning. Men det modsatte Greven sig bestemt og meddelte den, at de fornødne Anstalter bedst kunde ske paa de Fattiges og Soldaternes Kirkegaarde, hvor Økonomens Karle kunde grave Gravene. Saa for Kommissionen i Harnisk og kom med en Masse Indvendinger. Karlene havde nok at bestille paa Hospitalet, Kirkebetjentene vilde ikke have uvedkommende ind paa deres Enemær­ ker, og saa maatte der i alle Tilfælde udgaa en Kgl. Or­ dre til Kommandanten og Magistraten derom. Forresten mente den, at hvis der paa samme Tid fandt mange Dødsfald Sted, vilde Hospitalet let komme i „Diskredit og Udraab“ , saa det var bedst, at det fik sin egen Kirke­ gaard. Den indhentede dog Udtalelser fra Kommandan­ ten og Magistraten, men selv om disse stillede sig imøde­ kommende, vilde den ikke opgive sin Yndlingstanke. Den gik endog videre, ønskede, at Hospitalet skulde have sin egen Ligvogn saa stor, at den kunde tage 4 Lig ad Gangen og med en bekvem Dør til at tage Ligene ud igennem. En saadan vilde vække mindre Opsigt, end hvis de skulde bæres hver for sig paa en Ligbaare. Imid­ lertid kapitulerede Kommissionen forsaavidt, som den

93