DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

fik Bolig paa iste Sal. Kun Reservelægen og Reserve­ kirurgen fik Eneværelse. De andre maatte til en Begyn­ delse bo 2 sammen. Medicus vilde gerne have haft sin egen Gaard med Privet, men det kunde ikke tilstaas ham. Han fik et Natskrin. Til venstre for Tværgangen laa Hospitalets store Køk­ ken med de dertil hørende Rum og Kældere, men med særlig Indgang fra den foran liggende Gaard. Hovedbygningen mod Amaliegade var jo oprindelig bestemt til at skulle rumme Kirken, som skulde være at anselig Størrelse og gaa gennem 2 Etager; men da der paa et tidligt Tidspunkt i Kommissionen blev rejst Krav om mere Plads bl. a. til Accouchementet, opgav man denne Tanke og lagde Loft gennem Kirkerummet, som altsaa deltes i 2 Etager. Den blev dernæst ligesom Ho­ vedbygningen mod Bredgade gennembrudt af en Tvær­ gang, og der blev indrettet flere Stuer i den, idet dens Hovedbestemmelse, som omtalt, var, at huse den paa­ tænkte Fødselsstiftelse. Men dette blev altsaa heller ikke realiseret, og der blev i det hele taget ordnet saa meget om paa Lokalernes Benyttelse i disse Bygninger, at det er vanskeligt at fastslaa denne. En Undtagelse danner de 2 lange Sygelænger, som vedblev at være forbeholdt de syge med Undtagelse af 2 Rum, hvor den søndre Sygelænge stødte op til Hovedbygningen mod Amalie­ gade, og hvor der indrettedes Ligstue og Obduktionsstue, der kun ved en smal Gang var adskilt fra Sygestuerne. Først i 1788 blev der opført en egen Bygning hertil i Børn, lejesigenBoligi Byen. Førsti 1764 fik han anvistBolig for sigogFamiliepaaHospitalet. (Deliberationsprotokollen m. Indlæg. 29 . 7 . 1763 ). 73