DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945
man derefter Ansættelsen af Læger. Man maatte selvføl gelig baade have en Medicus og en Kirurg; Medicus til lagde man øjensynligt ikke megen Betydning, een maatte være tilstrækkelig; han skulde møde 2 Gange om Dagen paa Hospitalet, men ikke have Bolig der. Han skulde have et nogenledes proportioneret Salarium i Løn og an sættes paa 6 Aar, hvorefter man stillede ham i Udsigt, at han kunde blive „afløst“ . Det var maaske ikke saa slemt, som det lød. Maaske tænkte man sig, at Stillingen skulde blive et Springbrædt. Men da Criiger omsider kom til Stede ved Møderne, modsatte han sig imidlertid dette bestemt. Medicus, siger han, skal være en sikker Vejviser for de unge Medici og Chirurgi, og de Vota, han skal afgive, naar han konsulteres, kan ikke afgives overilet, men kræver Omtanke og solid Erfaring. Naar det derfor blev vedtaget, at han kun skulde ansættes paa 6 Aar, kun 2 Gange om Dagen møde paa Hospitalet og ikke have fri Bolig, kan han ikke tiltræde det. Han mener, at Me dicus bør ansættes paa fortløbende Tid, være til Raadighed Dag og Nat og derved bedre kunne føre Tilsyn med Ho spitalet. Hertil kræves imidlertid, at han faar en fri Bolig saa nær ved Hospitalet, som muligt og et Salarium fixum svarende til hans Arbejde, og der bør tilforordnes ham 2 cand. med., som herved faar Lejlighed til at erhverve sig Duelighed i Medicinen. Og han slutter sit betænk somme Indlæg, som vidner om hans Forstaaelse af, hvor stor Betydning for Lægevidenskaben han— som det synes mere end de andre Kommissionsmedlemmer — tillagde Hospitalet, med at udtale: „Sowie ferner ein soleher Ho spitals Medicus fiir diese und andere sowohl Studeosos Medicinæ als Chirurgiæ ein Tag in der Woche oder zu 60
Made with FlippingBook