DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

hjalp naturligvis ikke, og da Thurah overtog Ledelsen, lod han Gulvene brække op og Jorden køre ud igen. Han foreslog det eneste fornuftige, at grave Kældere un­ der alle Gulvene, men det vilde Kongen ikke gaa med til af Hensyn til Bekostningen. Heller ikke et andet For­ slag, at gøre Stuerne højere, kunde han sætte igennem, og det vilde vel ogsaa have været formaalsløst; han maatte nøjes med at lægge et nyt dobbelt Gulv med Indskud af stampet Ler og forny Bjælkeunderliggerne. Men desværre løb Vandet stadig ind under Gulvet gen­ nem Lufthullerne. Man prøvede med at lade dem for­ færdige i hel Sten for at gøre det lidt besværligere for Vandet, og lod det saa bero. Man kunde jo ryge med Enebær, saa kom der i alle Tilfælde til at lugte af noget andet. Men Thurah havde andre og større Planer. Han var ikke tilfreds med Eigtveds Forbygninger, som altsaa foreløbig kun eksisterede paa Papiret. De var vel heller ikke helt paa Højde med Kvarterets Pragtbygninger. Til Erstatning for dem udarbejdede han Tegninger til de 4 endnu bevarede 50 Alen lange og 18 Alen høje Pavillo­ ner, en paa hver Side af Indkørslerne fra Bredgade og Amaliegade. Det smigrede naturligvis Kongens Forkær­ lighed for smukke Bygninger, og Thurah har vel ogsaa gerne villet sætte sit Præg paa Hospitalet, men hertil kom nu den Omstændighed, at der den 5. 2. 1755 var blevet nedsat en Kommission, som skulde tage sig af Hospitalets indre Konstruktion, og i denne havde en Læge og to Kirurger faaet Sæde. Ret langt var Kommis­ sionen ikke kommet i sine Overvejelser, før den blev klar over, at der kom til at mangle Plads. Lægerne stil—

4 7